Unread – stilren og funktionel nyhedslæser

by admin 6

Hvad er en iPhone eller iPad uden at man kan læse nyheder på den? Jeg skal lade det være op til dig, om du syntes det er smart at følge med i omverdenen af nyheder, men for mit vedkommende er det et must hver dag.

Med en Feedly, FeedWrangler, eller Feedbin konto, så kan man let tilføje nye websider som man gerne vil følge, og kategorisere dem under “Nyheder”, “Computer”, “iPhone” etc. Derefter er det bare med at hente en nyhedslæser ned på iPhone eller iPad, i form af en app fra App Store.

Jeg har længe brugt den populære Reeder 2, som jeg også har anbefalet til højre og venstre, men efter at have læst en del godt omkring den nye spiller på markedet: Unread, så måtte jeg lige prøve den. Lad mig afsløre med det samme, at det var en positiv oplevelse!

Når man har installeret Unread, så skal app’en kobles op på en Feedly, FeedWrangler, eller Feedbin konto. Når det er gjort, så synkronisere Unread automatisk (hvis det er valgt under Indstillinger) det seneste nyheder fra alle de websider man følger.

 Unread-4-110214

Unread har 2 temaer, et lyst og et mørkt. Det smarte ved app’en er nyheder læses i fuld skærm, og det er fantatisk let at navigerer mellem dem ved at slide skærmen til venstre eller højre. Slider man Unread mod højre nogle gange, så ender man under Indstillinger, hvor bl.a tjenester til deling kan til/eller fravælges.

Ønsker man at dele en spændende artikel med andre, så er der følgende muligheder: AirDrop, Beskeder, Mail, Twitter, Facebook, Kopier notat, kopier webadresse, Tilføj bogmærke i Safari, Læseliste (Mac), og Pocket. Man deler en artikel ved at slide skærmen en gang mod venstre når man befinder sig i en artikel, og vælger “Share”.

På selve hovedsiden, hvor man har en oversigt over alle nyheder, er der en liste delt ind i områder: Ulæste, Alle artikler, og Gemte. Under “Kategorier” er alle websider inddelt i forhold til den mappestruktur man har oprettet i Feedly, FeedWrangler, eller Feedbin, så man let kan finde alle nyheder for f.eks “iPhone”. Sidst men ikke mindst, så har man i bunden af hovedsiden en samlet liste over alle de websider man abonnerer på.

Konklusion: Det bliver den nyhedslæser til iPhone eller iPad jeg vil anbefale andre fremover … indtil der dukker en bedre op.

Du kan hente Unread her i App Store, og den koster 19 kroner i skrivende stund. App’en er universal, og kan bruges til både iPhone og iPad.

Unread-1-110214

Unread-2-110214

Unread-3-110214

Comments (6)

  1. Hvad med prismatic

  2. Virker mærkeligt tekst er venstre stillet, men ikonerne er højre stillet…

  3. Det er så du også kan navigerer tilbage! Når du ønsker at gemme eller dele en artikel, så er ikonerne til højre …

  4. Hvordan får man den til at vise iphone cafe og ekstra bladet?

  5. Det er ganske let at tilføje nye websider – når du først har opretttet dig en bruger hos f.eks http://feedly.com

    Dernæst kan du tilføje en webside ved at bruge en webadresse.

  6. Er det ikke i en anden kategori?

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>