Ugens App: TimeFor.tv

by Mahmoud E.M. 5

Hvis du har fulgt med på det seneste, så ved du at det i dag er tid til Ugens App!

Ugens App, er den app der blev valgt af jer, i den sidste Ugens App forslag. Vi anmelder så app’en, og giver dig et overblik over fordele, ulemper og funktioner som app’en tilbyder. App’en vil få en iPhoneCafe.dk karakter, som kan bruges til at sammenligne forskellige apps.

Hver uge kommer der et nyt tema, som en ny app skal passe ind i. Den sidste uges tema var: Nyttige TV Apps

Ud fra jeres forslag har vi valgt at anmelde appen: TimeFor.tv

 

Indledning:

Apps er til for at gøre livet nemmere, nogle mere nyttige end andre. Apps som TimeFor.tv hører til de mest nyttige. I stedet for at ”zappe” rundt mellem kanalerne for at finde noget der er værd at se, kan du med TimeFor.tv få et fuldt overblik over hvad der vises på dine yndlings kanaler. Du kan planlægge hvad du ønsker at se, og få en påmindelse når det vises. Læs videre og find ud af hvordan TimeFor.tv klarer opgaverne.

 

Design/Opsætning:

Når du åbner Appen for første gang så bliver du mødt af en log-in side, hvor du kan vælge hvordan du vil bruge Appen. Du kan vælge at logge ind med din Facebook-profil, TimeFor.tv – profil eller fortsætte uden et log-on. Oprettelsen af en TimeFor.tv profil kunne jeg efter adskillige forsøg på flere i-Devices ikke få til at virke, så jeg måtte nøjes med at logge ind med Facebook. Vælger du at fortsætte uden log-in, mister du muligheden for at planlægge, og muligheden for at gemme valg på tværs af enheder.

TimeFor.tv-201013

Appen er ret godt designet med en kategori-bar i toppen hvor du kan komme ind på: Oversigt, kategorier, anbefalinger, planlagte og min profil. Appen var ikke særlig hurtig i menuerne, men hastigheden afhænger primært af dit netværk. Desværre har Appen ikke fået et iOS 7 look, men virker dog meget optimalt og er stabil med iOS 7.

 

Appen i praksis 

Efter første log-in, behøver du ikke at logge ind igen. Fra anden gang du bruger Appen vil du blive mødt af en oversigt over programmer/film der vises lige nu og hvad der kommer efterfølgende. For at tilføje flere kanaler skal du ind på menuen ”kanaler” og vælge de kanaler du ønsker. Du kan vælge mellem kanaler fra hele verden. Når du har gemt dine valg kan du efterfølgende finde dem i oversigten og under menuen ”kategorier”. Under ”kategorier” vælger du den type ”underholdning” du ønsker at se, f.eks. Film, så kommer der en liste med alle de film der spilles på ”dine” kanaler. En ret smart og nyttig feature, hvis du spørger mig.

Men når vi så kommer til den anden hovedfunktion, nemlig påmindelserne. Så skuffer Appen virkelig! Påmindelserne virkede aldrig på min iPhone 5 selv efter alle mulige forsøg, og så kræver det lidt for mange tryk før en udsendelse er gemt under påmindelser. Det skal dog siges at de på min iPad (1.gen) fungerede glimrende.

Du kan kun tilføje en påmindelse for en udsendelse på samme dag som den bliver vist, da det kun er muligt at se dagens oversigt, og desværre ikke en hel uge frem som andre konkurrerende Apps tilbyder. For at få adgang til oversigten over længere perioder så skal du tilkøbe et abonnement for henholdsvis 29kr. eller 99kr. om året.

 

Funktioner:

  • Få fuldt overblik over alverdens kanaler
  • Bliv påmindet om udsendelser du ønsker at se.

 

Alternativer:

Tv-tid er et ret godt alternativ! Men TimeFor.tv skiller sig ud ved at have et log-on som kan bruges til at gemme favoritter og kanaler på tværs af enheder. Tv-tid vinder dog, da du kan udnytte Appen fuldt ud uden et abonnement og for at virke HVER gang uden problemer.

 

Konklusion:

TimeFor.tv er virkelig en nyttig App. Det der trækker den ned er at den kræver betaling for noget du kan får helt og aldeles gratis andetsteds. Problemet på min iPhone vil ikke trække ned, da jeg tror at fejlen er på min side.

Hvis du bruger flere i-Devices, så vil TimeFor.tv være et rimelig godt valg, da den understøtter deling på tværs af enheder. Bruger du derimod kun en iPhone/iPad, så syntes jeg at du skulle tage et kig på Tv-tid, fra TV2. Her får du en helt gratis App der kan det samme som fuldversionen af TimeFor.tv, med undtagelse af delingen på tværs af enheder.

 

Plusser:

  • Personligt log-in til brug på tværs af enheder
  • Overskueligt design
  • Kanaler fra hele verden

 

Minusser:

  • Kun En-dags oversigterne er gratis
  • Alt for meget spild plads ved Landskabs-visning
  • Påmindelserne virker ikke hver gang.

 

iPhonecafe.dk karakter:

iPhoneCafedk-karakter-4-6

Download link til App Store: Hent den her

Comments (5)

  1. Virker ikke

  2. Superduper initiativ med ugens app, taaaaaaark skal lyde herfra…..

  3. Tak skal du have 😉

  4. Undeniably believe that which you stated. Your favorite justification appeared to be on the net the easiest thing to keep in mind of. I say to you, I certainly get irked whilst other people think about worries that they just do not understand about. You managed to hit the nail upon the top and also defined out the entire thing with no need side-effects , folks can take a signal. Will likely be again to get more. Thanks

    http://imemoji.com

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>