Ugens App: RunKeeper

by Mahmoud E.M. 2

Hvis du har fulgt med på det seneste så ved du at det i dag er tid til Ugens App!

Ugens App, er den App der er blevet valgt af jer, i den sidste Ugens App Forslag. Vi anmelder så Appen og giver dig et overblik over fordele, ulemper og funktioner som Appen tilbyder. Vi vil så give Appen en iPhonecafe.dk karakter, som kan bruges til at sammenligne forskellige Apps.

Hver uge kommer der et nyt tema som Appen skal passe ind i. Den sidste uges tema var: Ude i det Fri

Ud fra jeres forslag har vi valgt at anmelde Appen: RunKeeper

        

Indledning:

Kender du den følelse hvor man føler at man er virkelig doven, og man så tænker over konsekvenserne ved sin dovenskab? Man plejer altid at ende med en konklusion som den her: ”Jeg tager ud over løber en tur i morgen, og det vil jeg gøre 3 gange om ugen indtil jeg er i topform”. Man er ambitiøs og man er helt sikker på at man kan klarer det, indtil det bliver tid til den første løbetur. Så presser dovenskaben sig på og undskyldningerne vælter ind i hovedet på en. Og det ender i de fleste tilfælde med at man aldrig kommer ud på den løbetur…

Men det kan der måske laves om på, for hvis nu din iPhone kunne holde styr på alle dine løbe ture og minde dig om hvornår, hvorhen, hvor langt og hvor meget du skal løbe, ville det så ikke få DIG til at komme ud og løbe?

Med sports Appen RunKeeper, kan du nu meget hurtigt få styr på alle dine løbeture, cykelture, gåture og alle mulige andre aktiviteter. Den holder styr på løbeturen og du kan gemme oplysninger om dine løb til senere brug og sammenligning. Appen tilbyder også en masse træningsprogrammer, der hjælper dig med at huske dine daglige/ugentlige ture.

 

Design/Opsætning:

Efter download, skal man først lige logge ind på Appen. Du skal enten logge ind med Facebook eller med din E-mail. Jeg valgte førstnævnte, og så kom der en Facebook pop-up hvor jeg skulle acceptere at RunKeeper kunne få adgang til mine oplysninger. Efter accepten var Appen klar til brug.

Det første man støder ind på er siden ”New activity”. Her kan du så vælge hvilken type aktivitet du ønsker at lave. Der også mulighed for valg af musik og rute. Ruten laves på RunKeepers hjemmeside.

Her skal man bruge det log-on, man startede Appen med. Så skal du oprette en adgangskode som du senere kan bruge sammen med din e-mailadresse til at logge ind på andre enheder. Så bliver du spurgt om dine personlige oplysninger såsom din alder, vægt og køn. Du skal også angive din ynglings aktivitet og hvor mange gange om ugen du ønsker at lave den.

En anden vigtig menu er ”Training”, her kan du vælge en træningsplan som Appen hjælper dig med at følge. Træningsplanerne varer alt fra 4 uger til mere end 13 uger. Desværre, koster de fleste en mindre formue hver, fra 65 kr. og op til 199 kr.  

Appen er helt igennem iOS 7 kompatibel og Appen er blevet designet med iOS 7 farver, bokse, menuer, flade former osv. Desværre findes Appen ikke på dansk og du må klarer dig med dit Engelsk.

 

Appen i praksis:

For at teste Appen kørte jeg en lille tur på 3 km med min cykel. Og jeg må sige at jeg blev overrasket over hvor præcis og hurtig Appen var til at opdatere fart, distance og GPS-position.

Det første du skal gøre er at sætte et mål for hvor langt du ønsker at køre. Jeg satte mit mål til 5 km cykling.

Efter at målet var sat, gik jeg ind under ”new activity” og valgte cykling. Da jeg trykkede start kom der en hastighedsmåler med gennemsnitlig fart, top fart og nuværende fart.

Det mest overraskende ved Appen opdagede jeg, da min iPhone slukkede pga. lavt batteri, for der kunne jeg tage fat hvor jeg slap, på en ANDROID mobil. Jeg havde på ingen måde regnet med at det kunne lade sig gøre, men da jeg alligevel havde den på mig, så tog jeg den frem og åbnede Appen for så at blive overrasket.

Da jeg var nået hjem trykkede jeg på knappen ”Stop”, og derefter poppede en side frem, med masser af oplysninger om turen, dem kunne jeg så vedhæfte et billede på og enten dele på Facebook / Twitter. Der var også mulighed for at tagge personer der var med på turen.

Da der var kommet strøm på min iPhone kunne jeg se at den også havde fået oplysningerne fra den anden mobil.

 

Funktioner:

– Se detaljerede oplysninger over din gåtur, løbetur eller en af de mange andre muligheder man kan vælge.

– Stemmevejledning og oplysninger om turen gennem høretelefoner.

– Del din løbetur med et billede, på mange sociale medier.

– Holder styr på dine mål for dine motions ture.

– Hold styr på dine løbeture/cykelture mm. over længere tid.

 

Alternativer:

Det eneste alternativ jeg kan komme på er Endomondo, Endomondo kan grundlæggende det samme, dog har RunKeeper lidt flere gratis funktioner, og ønsker du at opgradere for at få adgang til Premium-funktionerne så vinder Endomondo med deres engangs-betaling i stedet for et månedligt eller årligt abonnement som du er nødt til at betale for at få adgang til alle RunKeepers funktioner.

 

Konklusion:

RunKeeper er helt klart en App der skal prøves, hvis man er ude efter en App der kan hjælpe med at holde styr på de daglige motionsture. Appen er simpel at bruge, hurtig og smooth. Især det med den dybt integrerede internet-backup funktion imponerer. Desværre skuffer Appen med at have ALT, ALT for dyre trænings programmer. Men alle de gratis funktioner Appen har, er nok til at bruge Appen optimalt uden at mangle det store.

 

Plusser:

+ Overskueligt og simpelt design

+ God integration af Facebook/Twitter

+ Hjemmeside for bedre overblik over egne og venners aktiviteter.

Minusser:

– Alt for dyre in-App køb

– Ikke på dansk

– Virkelig højt strømforbrug

 

iPhoneCafedk-karakter-5-6

 

 

 

Download link: Hent i App Store

 

Screenshots:

Runkeeper2-061013

Runkeeper3-061013

Runkeeper4-061013

 

Comments (2)

  1. Jeg bruger appen når jeg går en halvanden times tid hver dag 🙂

  2. Kan også varm anbefale Runtastic. Jeg brugte selv Runkeeper men er skiftet til Runtastic.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>