Tips! Sådan rydder du op på din iPhone eller iPad

by admin 25

Efter kort tids brug af Safari, Mail, og andre applikationer, så hober der meget hurtig en masse data-filer op i systemet, som de fleste slet ikke skænker en tanke. Men det er faktisk ret let at rydde op i disse filer, hvis man altså lige ved hvor det foregår!

 

Safari – fjern tidligere besøgte sider

 

Lad os starte med Safari browseren som meget hurtigt gemmer alle de websider man har besøgt, og billeder fra dem samt anden data som bliver lagret i en cache. Det er naturligvis ret smart når man besøger en webside meget ofte, for så indlæses den væsentlig hurtigere. Men hvad med alle de websider man bare kigger forbi, og måske aldrig besøger igen?…de bliver bare liggende i den førnævnte cache og fylder ret meget med tiden.

For at fjerne alle disse overflødelige filer, så åbnes iPhone eller iPad Indstillinger -> Safari -> og her vælges både “Ryd historie” + “Ryd cookies og data”. Jeg vil anbefale dig at gøre det en gang om måneden eller ofter afhængig af hvor meget du benytter Safari browseren, for på den måde at holde cache mappen optimeret.

 

 

Mail – slet gamle mails fra papirkurven

 

Hvis du som jeg modtager en pæn stak mails løbende, og derefter sletter dem igen, så fylder man ret hurtigt papirkurven op! Efter noget tid vil du sikkert blive forbavset over alle de gamle mails der ligger og flyder i papirkurven til ingen nytte.

Jeg ved at nogen gemmer på alle deres mails, i den case at man skulle få brug for dem. Men hvorfor så ikke bare lade dem ligge i indbakken, eller flytte dem til en anden mappe (kladde) for at gemme dem? På den måde er det meget hurtigere at se hvilke mails der er vigtige og skal gemmes, og hvilke der kan slettes permanent.

For at rydde papirkurven, og der er én papirkurv for hver mail-konto man har opsat, så åbnes applikationen “Mail”. Her vælges en konto under “Konti på hovedsiden, og derefter “Papirkurv”/eller “Trash”. Klik på knappen “Rediger” i toppen, og den røde knap “Slet alle” i bunden. Bekræft sletningen.

 

 

Applikationer – tøm deres data

 

Det er de færreste der ved at en applikation som Facebook meget hurtig kan opsamle en masse data-filer i en cache. Denne cache kan ikke tømmes som man gør det med Safari, men det kræver at du slette applikationen, og derefter gen-installere den. Det kan sagtens være mange andre applikationer der løbende opsamler masser af data, efterhånden som du benytter dem. Ja, det er smart når man benytter en applikation ofte, men ikke hvis den gemmer på flere hundrede MB data.

For at tjekke data-forbruget så åbnes iPhone eller iPad Indstillinger -> Generelt -> Brug. Under “Lageringsplads” vil du se en lang liste over alle de applikationer som er installeret på enheden, og ved at vælge en af dem kan man yderligere se hvor meget “Dokumenter og data” der er brugt.

Er forbruget relativt lavt, så lad det være. Men kan du se at Facebook f.eks har brugt 100 MB eller mere, så kan det godt betale sig at slette applikationen, og gen-installere den.

 

 

 

 

Comments (25)

  1. Hej ang tømning af papirkurv når jeg gør som beskrevet er papirkurv Tom og intet kan slettes man vælger jeg et emne i indbakke får jeg den besked at den valgte besked ikke kan flyttes til papirkurv som jo ellers fremstår tom kan du hjælpe det er en helt ny oplevelse og samtidig kan kontoen lige pludselig ikke modtage mails

  2. Det kan være at din mail-konto er sat op til at du ikke kan slette/flytte beskeder. Jeg har selv haft problemer med bl.a Gmail.

    Søg lidt på Google efter en løsning, da jeg ikke lige kan huske svaret. 🙂

  3. Hejsa.

    Jeg har installeret 3. party billedprogram og film viser.
    Hhv ArcSoft Photo+ og Wondershare player.
    Selvom jeg lukker dem ned med commadn Q, så kan jeg satdig se en liste over sidste brugte/viste dokumenter/billedre/film.
    Er der en nem måde at fjerne det på?

  4. Er det ikke på en Mac du mener?

  5. Hvordan gendanner jeg en mappe som jeg uheldigvis er kommet til at slette på min ipad?

  6. Det er efterhånden en gammel guide, men hvilken mappe er det som du refererer til?

  7. Kan ikke slette mine mail i indbakke på ipad. Hvordan gør jeg det.

  8. Kan du ikke kører fingeren mod venstre på en besked for at slette den, eller dukker beskeden op igen når den er “slettet”?

  9. Mine mail ligger i indbakke, og jeg kan overhovedet ikke slette dem, de forsvinder, men når jeg åbner, er de der igen,selvom jeg har sendt dem i papirkurv.

  10. Kan man ikke slette parkurven?

  11. Kan man ikke slette mail helt væk i papirkurv, det fik jeg at vide i able butikken, at det kunne man ikke.

  12. Nu har jeg ingen ide om hvilken mail-udbyder du har, og hvordan du har opsat din mailkonto. Mit bedste bud til dig er at oprette dig som bruger i vores forum, der finder du mange venlige sjæle der gerne hjælper dig på vej. Vi yder desværre ingen konkret support. http://www.iphonecafeshop.dk/forum/index.php

  13. Jeg har lige købt iPad air2. Jeg vil gerne rydde op i kontakter, da jeg har både kontakterne i iCloud og på iPad. Hvordan kan jeg, samlet, slette dem på iPad?

  14. Min iPad er ved at være fuld og beder mig om at slette noget, for at få mere plads. Men selvom jeg sletter Apps (fx en på 3 gb) bliver der ikke mere plads. Hvordan kan det være? Og er der noget jeg kan gøre ved det?

  15. på iPad har jeg både alm.mail og en iCloud som mail…de vises begge i en samlet indbakke og da jeg gemmer vigtige mails fra dem begge i selv oprettede mapper i iCloud har jeg lige siddet og ryddet lidt op dvs. slettet en hel del gamle mails og så var der et par mapper som jeg også ville slette….alt gik fint indtil jeg klikker på “slet mappe” så bliver jeg kastet af og ud af mail programmet⁉️ går så på mail igen lige bagefter men den ønskede mappe er der stadig! Hvad sker der? Hvad gør jeg forkert? Hvad kan jeg gøre?
    ….foretog sidste opdatering i går og som altid gøres dette omgående efter opdatering vises og iPad slukkes altid helt i et tidsrum bagefter….
    Hjælp

  16. Det kan du da. Du trykker bare set alt så bliver det slettet

  17. Prøv en “hård” genstart, hold sluk og hjemknappen nede indtil Apple logoet vises på skærmen, derefter slip knapperne

  18. Hvis man ønsker at tømme sin historie i GPS’en kort, hvordan gør man så det??

  19. Åben kort appen, tryk pa adresse feltet, tryk favoritter, tryk seneste nede i bunden, tryk slet i toppen, tryk slet alle seneste

  20. Jeg har slettet en del billeder på min iPad. De ser ud til at være lagt i papirkurven, men der er stadig ikke plads til nyeste iOS opdatering. Kan jeg tømme papirkurven, og hvordan gør jeg?
    Mvh Lotte

  21. Åben fotos appen, tryk album, tryk slettet for nylig, tryk rediger, tryk slet alle

  22. vil sende mail fra keynote, men får at vide at postbakke er fuld, så mail kan ikke sendes, ved du hvor man kan finde denne postbakke evt. hvordan jeg kommer videre.

  23. Spørg et andet sted denne side er død
    IPhoneguide.dk

  24. Jeg sender via min pc mail til min Iphone 5. Dette sker automatisk. Min Iphone 5 er sat op til at slette slettede mails efter et døgn. Jeg sletter også manuelt papirkurven. Når jeg har været ude af mit mail prom sker det at gamle mail fra august 2015 dukker op igen. Det skal tilføjes at jeg har slettet alt på serveren men alligevel dukker de op. Hvordan kan det lade sig gøre?

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>