Tips! Få “Bladkiosk” applikationen ind i en folder

by admin 9

(Inden du går i gang med denne guide, skal du lige være opmærksom på at Bladkiosk crasher din iPhone når du prøver at starte applikationen! Denne guide er derfor kun beregnet til dem der ikke benytter applikationen, og gerne vil gemme den af vejen!)

Hvis du har installeret iOS 5 på din iPhone, så har du måske prøvet at få Apples standard applikation “Bladkiosk” ind i en folder, men det kan ikke lade sig gøre. Grunden dertil er at iOS systemet ikke anser Bladkiosk for at være en applikation, men en folder med dine abonnementer på magasiner og aviser.

Hvis du er fiks på fingrene, så kan det faktisk godt lade sig gøre at få Bladkiosk placeret i en folder uden et jailbreak. Det du skal gøre er at opstille 3 applikationer på række, herunder Bladkiosk yderst til en af siderne. Kunsten er så at holde en af applikationer nede så de begynder at “vrikke”, og derefter sammenføre 2 applikationer (ikke Bladkiosk) ovenpå hinanden så de skaber en ny folder, og så skal du være hurtig og trække Bladkiosk ind i den nye folder.

Jeg fik det til at virke ved at stille 3 applikationer ved siden af hinanden: Bladkiosk – Kompas – Lommeregner. Så holdte jeg fingeren nede på Lommeregner til alle applikationer begyndte at vrikke, og markerede derefter Bladkiosk med tommelfingeren og Lommeregner med pegefingeren. Derefter trak jeg Lommeregner ovenpå Kompas, og var klar til at trække Bladkiosk lige efter i en fart…det lykkes første gang.

Du kan efterfølgende flytte flere applikationer ind i den nye folder og omdøbe den, og ligeledes trække nogle ud igen. Lad os se om du kan klare det i første forsøg!?

 

Comments (9)

  1. men hver gang du så vil ind i bladkiosk, så crasher iphonen 🙂

  2. Tak for din opmærksomhed – jeg har hermed opdateret indlægget med denne advarsel. 🙂

  3. Verdensklasse tip.

  4. Uhh blondinen her må prøve.. Synes den er i vejen

  5. Hell yeah, blondie gjorde det i 3 forsøg så ka alle gøre det 🙂

  6. Tillykke! Bare husk ikke at starte app’en, ellers crasher din iPhone! Dog ikke noget alvorligt.

  7. Bruger den aldrig synes den er unødvendig ligesom mange af de andre

  8. Jeg kan ikke få det til at virke, måske jeg gør noget forkert? Nogen der kan oplade en youtube video og give et link til den?

    Mvh René

  9. Det kan være svært. Nogle lykkes i første forsøg, og andre..

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>