The Amazing Spider-Man 2 – Amazing nok?

by Mahmoud E.M. 6

Når man ser en film som Spider-man, kan man næsten ikke lade være med at forestille sig hvordan det må være at svinge sig igennem en by som New York kun hjulpet af edderkoppespind som man selv lige har skudt ud af håndledet. Det bliver nok aldrig mere end en forestilling hos de fleste.

I spillet The Amazing Spider-man 2, får du måske en lille bid af kagen. Du får nemlig lov at svinge dig imellem New Yorks høje skyskrabere, løbe rundt på tagene, kravle op af murene, skyde med edderkoppespind og fange skurkene. Klar missionerne og bliv dagens helt! Sådan fremstår spillet i hvert fald når man ser på det.

Men kan lille Peter klare regnen når den pisker ned?

Grafikken er ubenægteligt helt i top! Vores helt og alle de grumme skurke ser alle fremragende ud, deres figurer har sådan en detaljerigdom at man helt glemmer at de bare er nogle flotte tegninger. Så grafikken er der intet at sætte en finger på, der er godt nok nogle mindre detaljer hist og pist som Gameloft nok ikke har brugt så meget tid på, men ellers så er grafikken helt klart det der trækker spillet op.

Animationerne er også af sublim kvalitet, når Spidey svinger sig i sit net eller løber op af væggen er det en fornøjelse at se på. Det er så smooth som det overhovedet kan være. Så hvis du leder efter et grafisk godt spil, er The Amazing Spider-Man 2 nok en af de allerbedste spillere på markedet.

Spider-Man-2

I et spil til 32 kr. er god grafik ikke nok, jeg forventer personligt en historie eller en eller anden form for missioner som kan gøre at spillet ikke kan gennemføres før man har brugt flere timer. Således at jeg kan have det installeret i lang tidd og altid kunne vende tilbage for at fortsætte.

Spider-man 2 skuffer lidt på det punkt, for når du har klaret en mission så føles det som om at den næste mission ikke helt hænger sammen med den første. Altså der er ingen rigtigt sammenhængende historie der bare gør at man klistrer sig til skærmen for at gennemføre “bare lidt mere”.

Spillet her egner sig nok mere til korte spilsessioner, hvor man kan klare en mission og så finde på noget andet at lave, end det egner sig til de lange nogen af slagsen. Hvis man ser på det fra den vinkel så er det exceptionelt godt lavet. Man kan altid åbne det op og få lidt underholdning, og så er de 32 kr. godt brugt.

Et kæmpe minus som i mine øjne bare er en kæmpe skuffelse er at Gameloft tillader sig at kræve 99 kr. for et kostume til vores lille helt. Når man nu har brugt penge på spillet, så syntes jeg det bør være sådan at man kan spille sig frem til at opnå alle kostumer og de superkræfter som man nu kan få. Ønsker man at snuppe en genvej og bare betale sig frem skal det også være en mulighed, men ligefrem at tvinges til at betale ekstra og ovenikøbet en hel del ekstra, for at opnå noget så simpelt som et kostume, lyder sindssygt latterligt i mine ører.

Konklusionen er…

Ser vi bort for in-app købene så er spillet fremragende godt designet. Grafikken er i top, og det kan ikke beskrives med ord, hvor godt det ser ud når du svinger dig igennem New York med dit edderkoppespind. Det er ganske enkelt fantastik. Kan du bedre lide at spille spil i flere timer, og forventer en historie som skal holde sammen på det hele, er Spider-man 2 nok ikke ligefrem det bedste valg. Men hvis du i ny og næ godt kan lide at nyde et godt spil, så har spillet her kæmpe potentiale!

Lyder det som noget for dig kan spillet hentes her!

Comments (6)

  1. Useless artikel. Kom med noget nyt. Fx. Touch knapper i siden. Ups afsløre ikke mere;)

  2. Aslam.. Hvis det er en useless artikel så lad være med at læse den eller kommentere den. Synes bestemt det er helt i orden med andre type artikler end vi er vant til.

    Thumbs up. 🙂

  3. Useless og useless… Det kan da være interessant for potentielle købere at høre om et spil er pengene værd!? Selvfølgelig vil alle artikler ikke være lige interessante for alle, men som Rasmus nævner så er der da altid plads til at prøve noget nyt 🙂

    Hvad angår rygter som du nævner, så kan jeg i løbet af et kvarter skrive 10 indlæg om 10 vidt forskellige enheder eller funktioner som folk ønsker at se i den kommende iPhone… Jeg ved godt at det kan have interesse hos nogle læsere, men det bliver de fleste nok lynhurtigt træt af 😉

  4. Aslam, din negative holdning omkring det flotte arbejde som Mahmoud (og andre) laver her på siden, behøver du ikke at indvie os andre i.

  5. Ok
    Sorry mange gange. Jeg beklager meget. Det var på ingen made at nedgøre nogle
    beklager

  6. Det er bare helt i orden 🙂

    Du har ret til at have din egen mening! Så der er ikke så meget at undskylde for, ligeudover at du nok ikke fik formuleret dig ordentligt…

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>