28. november 2010 | af Bo Saksager
Sådan opsætter du “Find min iPhone”

Apple har valgt at gøre det gratis at finde sin iPhone 4. Ved hjælp at en relativ simpel opsætning, så kan du finde og låse din iPhone uanset hvor den befinder sig i verden!

“Find min iPhone”, det er navnet på den MobileMe-funktion, der hjælper dig med at finde din forlagte iPhone og beskytte dens data. Og nu får du funktionen gratis på iPhone 4 hvis du har installeret iOS 4.2!

Når du har indstillet funktionen, kan du finde din forlagte iPhone på et kort, vise en besked på dens skærm, indstille en lås med kode eksternt og slette dine data eksternt. Og hvis du finder din iPhone igen, kan du gendanne alt fra den seneste sikkerhedskopi.

Jeg har her lavet en guide hvis du ønsker at kunne finde din iPhone 4.


Sådan opsætter du “Find min iPhone”


1. Først skal du registrere dig via en MobileMe konto, som er ganske gratis! Du åbner iPhone “Indstillinger” -> “E-post, kontakter, kalendere” -> “Tilføj konto…” og her vælger du “mobileme”.

 

2. Indtast dit Apple-id og adgangskode, som du også bruger til at logge ind i App Store og din iTunes konto. Når du er færdig med at indtaste dine oplysninger, klikker du på “Næste”.

3. Apple skulle gerne i løbet af meget kort tid bekræfte dine oplysningerne, og du vil nu se en skærm hvor du kan aktiver “Find min iPhone”, hvilket du skal gøre. Og klik på “Tillad” for at acceptere, og afslutte med at klikke på “Arkiver”.


4. Følge anvisninger på din iPhone skærm, og du skulle gerne herefter modtage en mail, som du skal bekræfte. Nu har du opsat “Find min iPhone”!

5. Åbn dette link i din computer web-browser, og indtast dit Apple-id og adgangskode. Nu kan du finde din iPhone via et kort. (Prøv at lås den, eller send din iPhone en besked!)

 

 

Du kan også vælge at installerer applikationen “Find My iPhone” på din iPhone, iPod eller iPad. Så du på den måde også kan spotte din iPhone der.

 

 

 

 

Hej! Jeg hedder Bo Saksager, og er "admin" samt forfatter her på caféen. Jeg har passion for gadget, computere, musikproduktion, grafisk design, og Apple produkter. Jeg startede iPhoneCafe.dk i september 2010, og har ingen planer om at stoppe. :)

7 Kommentarer
  • Hej
    Tak for en god bruger-guide. Jeg har nu succesfuldt sat funktionen op på min iPhone.

    Jeg har dog følgende spørgsmål: Såfremt iPhonen bliver stjålet, og SIM-kortet tages ud af telefonen, vil det så stadig være muligt at bruge nogen af Find min iPhone-funktionerne, GPS-sporing, send af besked til skærm, sletning?

    Bedste hilsner
    iPhone-Rasmus

    • Hej igen
      Jeg har nu selv eksperimenteret lidt med funktionen og har konkluderet følgende:

      -at hvis iPhonen er slukket, virker Find min iPhone-funktionerne ikke. Jeg antager, at det samme vil være tilfældet, hvis iPhonen løber tør for batteri. Som bekendt kan iPhone slukkes på Til/Fra-knappen uden brug af eventuel PIN-kode.

      -at hvis iPhonen er på airplane mode, virker Find min iPhone-funktionerne ikke.

      -og at hvis SIM-kortet fjernes fra iPhonen, virker Find min iPhone-funktionerne ikke.

      Bedste hilsner
      Iphone-Rasmus

  • hej
    jeg har en iphone 4s, og jeg har problemer med at indstiller mobileMe.. jeg har lavet en softwareopdatering til iOS 6.0.1 ..
    jeg går ind i konto for at se om mobileMe er der, men kan ikke rigtig finde den???
    håber i vil svare