Olloclip: Tag de bedste billeder med din iPhone

by Casper Christiansen 0

Billeder siger mere end ord, og har du rigtig meget på hjertet, var det måske en idé at få udstyret på plads, så du kan tage de fedeste og mest sigende billeder. Din iPhone har allerede softwaren og opløsningen til at tage gode billeder, men mangler linsen til at indfange de lækre motiver. Det findes der dog råd for, og det bedste råd er i øjeblikket Olloclip. Olloclip er den mest prisvindende mobillinse på markedet, og er både nem at tage i brug, og let at have med på farten. Således er du altid klar til at knipse nogle billeder, når du pludselig møder det perfekte motiv. Her får du en kort præsentation af Olloclips 4-i-1 kameralinse til iPhone.

 

Bliver du glad for at tage billeder med iPhone og Olloclip, får du måske også brug for andet tilbehør. Her kan det bl.a. anbefales at du investerer i stativ og holder specielt rettet mod smartphone-fotografering, da det vil give dig bedre muligheder for at tage flotte og stabile billeder. Mangler du penge til iPhone eller foto-tilbehør, eller måske til drømmen om et spejlreflekskamera, så kan du f.eks. undersøge lånemulighederne ved at klikke her.

 

Startede som Kickstarter

Olloclip tog form tilbage i maj 2011, da grundlægger Patrick O’Neill søgte om støtte gennem crowdfunding-platformen Kickstarter. Visionen var ikke blot at skabe et nyt produkt, men at identificere en helt ny kategori; fotolinser til smartphones.

 

For Patrick O’Neill var drømmen at forbedre mulighederne for hans foretrukne kamera; nemlig hans iPhone 4. Siden er Olloclip blevet en stor succes, og produktet har mange passionerede brugere verden over. En stor anerkendelse af produktet kunne man også notere sig, da Apple valgte at sælge Olloclip i deres Apple Stores.

 

Let at komme i gang

Du monterer Olloclip-linsen på din iPhone, ved at klikke den fast øverst på telefonen, så den dækker front- og bagkameraet. Ganske simpelt, og lige så let er den at fjerne igen.

 

Den kompakte linse består af fire objektiver med avanceret optik; fiskeøjelinse, vidvinkellinse og to makrolinser på henholdsvis 10x og 15x. Linsen fungerer både på for- og bagsidekameraet, og giver således også mulighed for, at du let kan tage en række unikke selfies.

 

Fire objektiver i én linse

Fiskeøjeobjektivet er et effektpræget objektiv, som kan anvendes når der er brug for ekstrem vidvinkel i billedet. Fiskeøje-effekten er kendetegnet ved, at motivets rette linjer krummer i kanten, som når man betragter en refleksion i en glaskugle. En tilsvarende effekt kendes også fra dørspioner. Fiskeøjelinsen er måske ikke den, du vil komme til at bruge mest, men hvis du har lyst til at lege med fotografering, og ikke mindst billedredigering, kan den være sjovt at teste.

 

Vidvinkelobjektivet er noget lettere at anvende end fiskeøjeobjektivet, da det ikke forvrænger billedet. Vidvinkellinsen er den linse, der har den bredeste billedvinkel, og således den linse, der får  mest af motivet med. Vidvinkelobjektivet er således meget populært til bl.a. landskabsfotografering, da objektivet sikrer, at du både kan få forgrund, mellemgrund og baggrund med. Dermed kan der skabes en rigtig god dybde i billedet.

 

Makrolinserne på henholdsvis 10x og 15x skal også nok finde god anvendelse. Makrolinsen er et objektiv, som er specielt beregnet til at fotografere så tæt på, at emnet bliver gengivet i naturlig størrelse. Med makrolinserne får du mulighed for at tage skarpe billeder af små emner, eller fokusere på spændende og unikke detaljer.

 

Ikke et spejlreflekskamera

Linsetyper som makro, fiskeøje og vidvinkel kendes normalt fra dyre spejlreflekskameraer, og selvom du kan tage fede billeder, og får mulighed for at prøve nogle forskellige objektiver af, skal kombinationen af iPhone og Olloclip naturligvis ikke vurderes i forhold til et ’rigtigt’ kamera.

 

I stedet kan du undersøge, om du bliver grebet af fotografi, og måske vil investere i et spejlreflekskamera på sigt. Olloclip og iPhone skal nærmere sammenlignes med et klassisk kompaktkamera, og her er det på det nærmeste kun en optisk zoom-funktion, der er fraværende hos iPhone + Olloclip. I stedet må du nøjes med den digitale zoom, som din iPhone tilbyder.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>