Machinarium – Robotten der presser hjernen til det yderste

by Mahmoud E.M. 0

Mysterium, eventyr og mysterium. Machinarium kan nok ikke beskrives med bedre ord. Vores helt er en lille robot der er blevet smidt ud på en losseplads. Det finder han sig ikke i, derfor samler han sine kropsdele sammen og rejser ind mod byen igen. Så snart han når til byens port, begynder hans eventyr.

Byen er blevet overtaget og hans elskede er blevet bortført. Det lykkedes ham at slippe ind igennem porten, men så bliver han taget til fange af de onde besættere. Vores helt bryder ud af fængslet og finder ud af at besætterne har ødelagt og fordærvet hele byen. Han hjælper byens indbyggere og indser at han må sætte en stopper for det her. Han besejrer de onde ledere og finder med det samme ud af hvor han kan finde sin kæreste.

Hun er låst inde og bliver tvunget til at være slave. Da han ikke kan slippe hende fri, må han tage andre metoder i brug. Han baner sig vej op mod byens tårn, hvor han ser at de onde ledere havde placeret en bombe så de kunne rive byen ned. Han slukker for den, baner sig vej op til tops og finder en af sine gamle venner låst inde i et tårnkammer. Hvad der sker derefter skal jeg ikke kunne sige, i hvert fald ikke lige nu.

Machinarium

Ser vi bort fra den ret gode historie, så er spillet en form for puslespil og hjernevrider i en harmonisk kombination, som jeg ikke ser så tit. Vores lille robothelt kan kun undersøge ting som han kan nå, og vi kan altså kun spille, som var vi robotten og ikke os selv som spillere. Det giver spillet en lidt unik charme, men gør det også umådeligt svært. Det er dog ikke det der gør spillet så svært som det er.

Æren går til de manglende dialoger, faktabokse, introer eller noget som helst der kan give os noget viden. Derimod så tilbyder spillet os flashbacks, ekstremt begrænsede hints og tegneserie lignende instrukser som kan opnås ved at spille et lille mini-spil som dog bliver svære og svære, jo længere man kommer ind i historien. Jeg har prøvet flere af disse spil hvor man skal bruge hjernen for at komme videre, men Machinarium slår alle de andre ud og sætter sig på tronen. Det her er helt klart det mest mysteriefyldte spil jeg har set i App Store.

Konklusionen er …

Machinarium har en supergod historie. Hvis du fik læst sidste uges anmeldelse af The Amazing Spider-Man 2 så ved du nok hvad jeg synes om spil med gode baggrundshistorier. Grafikken er super smooth og god, godt nok i lidt retrostil, men helt klart intet at sætte en finger på. Musikken er heller ikke værst, og gør spillet endnu mere mysteriefyldt end det er i forvejen. Der er helt klart nok underholdning for alle pengene, spørgsmålet er bare, kan du gå hele vejen?

Hent Machinarium her!

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>