Kan Samsung Galaxy S6 edge vælte iPhone?

by Bo 24

Kampen mellem Apple og Samsung vil ingen ende tage, når man kigger på smartphone markedet! Hvem er bedst til at markedsføre deres produkt, hvem har den nyeste teknologi, og hvorfor vælger kunderne den ene producent fremfor den anden? Det kan være meget følsomme spørgsmål, at give et konkret svar på – uden at træde nogen over tæerne.

Jeg må krybe til korset og erkende, at jeg er Apple iPhone fan – eller tilhænger af deres produkter om man vil, og har været det lige siden den første iPhone kom i 2007. Det er en blandning af design, brugervenlighed, og den måde Apple markedsføre sig selv og deres produkter på, der tiltaler mig som kunde og bruger. Den fokus har Samsung ikke fået fra min side, men fred være med det!

Når vi snakker smartphone-teknologi, så kan det godt virke som om Samsung hele tiden er nogle store skridt foran Apple. Men det skal man ikke lade sig narre af, for Apple er ikke blevet verdens mest værdifulde virksomhed på deres glade ydre! Apple kan noget med design, som mange almindelig smartphone brugere prioriterer ved første øjekast, og ikke om processoren er dit, eller kameraet kan dat. Så findes der hardcore brugere, som værdsætter det bedste af det bedste teknologi, og dem trækker Apple nok ikke på deres “konto”.

Artiklen må ikke fortolkes som at nedgøre Samsung folket, men blot at bringe nogle realiteter frem omkring hvem der tager kunderne, og hvorfor? Forklaringen kan som nævnt være omfattende, og svær at skære ind til benet. Men det primære handler om design, brugervenlighed, adgang til mange apps, og den fantatiske oplevelse af god integration mellem computeren og smartphone. Jeg vil ikke gå i dybden omkring integrationen mellem enheder for Samsung’s vedkommende, men jeg ved at det fungerer ret godt på Apples produkter via iCloud.

Samsung har i går søndag den 1. marts 2015, præsenteret deres nyeste skud fra stammen, og deres to nye smartphone der hedder Samsung Galaxy S6 og Samsung Galaxy S6 edge (indlægget omhandler kun Galaxy S6 edge). Eventet foregik på Mobile World Congress i Spanien (Barcelona), og jeg valgte for første gang at følge det live på YouTube. Jeg måtte lige vende mig til den måde Samsung vælger at præsentere sig selv og deres produkter på, for når Tim Cook og hans team gør det samme, så virker det meget anderledes på mig … men sådan er det nok for Apple tilhængere?

Samsung-Galaxy-S6-1

Samsung præsenterede som sagt deres nye flagskib Galaxy S6 edge, og det første der fanger interessen, er den nye kurvet skærm. Skærmen er ikke kurvet som sådan, men har runde kanter – der indeholder muligheder og funktioner, og i følge Samsung en bedre betragtningsvinkel samt et bedre greb. Jeg har aldrig rigtig været fan af kurvet skærme, men det må være en smagssag hos den enkelte! Skærmen er designet med Corning Gorilla Glass 4, har en størrelse på 5.1 tommer (lidt mellem en iPhone 6 og en iPhone 6 Plus), og Super AMOLED capacitive touchscreen med 16 millioner farver. Opløsningen er på 1440 x 2560 pixels, og med 576 ppi – hvilket lyder ret godt! Til sammenligning har iPhone 6 1334 x 750 pixels ved 326 ppi, og iPhone 6 Plus har 1920 x 1080 pixels ved 401 ppi.

Processoren i Galaxy S6 edge er en Exynos 7 Octa 64-bit/14nm, som kører 4-kerner med Quadcore 1.5 GHz Cortex-A53, og 4-kerneer med Quadcore 2.1 GHz Cortex-A57. Der sidder 3GB LPDDR4 RAM, hvilket lyder som ret meget – set i forhold til den 1GB RAM der sidder i de nyere iPhone modeller! Hukommelsen fås med henholdsvis 32GB, 64GB eller 128GB UFS 2.0 flash-memory.

Samsung-Galaxy-S6-2

Galaxy S6 edge har et ganske godt kamera, hvilket man også fik illustreret på deres event. Der blev sammenlignet med en iPhone 6, og her vinder Galaxy S6 edge altså stort – når der skal tages fotos i mørkere omgivelser! Frontkameraet er udstyret med en opløsning på 5 megapixel, 1080p ved 30fps, dual videoopkald, og Auto HDR. På bagsiden finder man det mere seriøse kamera, som har en opløsning på 16 megapixel, 3456 x 4608 pixels, optical image stabilization, autofocus, og en LED flash. Man kan optage video med en opløsning på 2160p ved 30fps, 1080p ved 60fps, 720p ved 120fps, og så er der HDR samt dual-video optagelse. Kameraet kan frembringes ved at dobbeltklikke på Homeknappen, og det tager kun 0.7 sekunder at åbne!

Batteriet præsenterede Samsung som noget revolutionerende, og man kan oplade batteriet fra 0% til 4 timers brug på bare 10 minutter. Batteriet har en kapacitet på 2600mAh, og oplades i følge Samsung dobbelt så hurtigt som en iPhone 6 Plus! Hvis det er korrekt, så er det ganske godt. Batteriet kan også oplades trådløst, med en teknologi der hedder WPC s Qi og Powermat, som bruger PMW (pulsbreddemodulation).

Samsung-Galaxy-S6-3

Samsung Galaxy 6S edge har naturligvis flere specifikationer som MST og NFC, men jeg ikke vil ikke gå mere konkret ind på det her i indlægget, da det ikke er det der vælter læsset. Men den nye smartphone er 142 mm x 70.1 mm x 70mm, og vejer 132 gram. Skal vi sammenligne med iPhone 6, så er den 138.1 mm x 67 mm x 6.9 mm og vejer 129 gram. Apples flagskib iPhone 6 Plus er 158.1 mm x 77.8 mm x 7.1 mm, og vejer 172 gram.

Jeg vil også lige indskyde, at Galaxy S6 edge har en fingeraftrykslæser, som kan bruges med det kommende Samsung Pay – ala det som Apple også har lanceret. Lanceringen skulle gerne ske på verdensplan den 10. april 2015, men der er ikke i skrivende stund konkrete priser for det danske marked. Samsung Galaxy S6 edge kommer i farverne White Pearl, Black Sapphire, Gold Platinum og Green Emerald.

Kan Samsung Galaxy S6 edge vælte iPhone?

Skal man opsummere og konkludere ovenstående, så er det vist ingen tvivl om at Samsung har skabt en spændende ny smartphone! Som jeg pointerede tidligere, så henvender specifikationer sig primært til de mere krævende brugere, og ikke den almindelige bruger. Derfor tror jeg heller ikke at Samsung kommer til at snuppe en masse Apple kunder – som Apple gjorde det overfor Samsung, med deres iPhone 6 Plus. Designet på Galaxy S6 minder meget om iPhone 6, når man ser den fra siderne.

Samsung-Galaxy-S6-4

Kameraet er uden tvivl en af de stærke sider på den nye smartphone fra Samsung, og jeg tror at det er her mange brugere vil sætte deres fokus, sammen med den kurvet skærm. Jeg vil dog rose Samsung for at have udviklet deres OS i den mere brugervenlige retning, med det inkluderet OS som er Android 5.0.2 Lollipop. Jeg synes til tider i præsentationen, at det fik mig til at tænke på iOS 8 … men den lader vi lige ligge!

Skal jeg svarer kort og konkret på spørgsmålet om “kan Samsung Galaxy S6 kan vælte iPhone?”, så bliver mit svar et nej! Den holdning har jeg ikke som Apple iPhone bruger og fan, men med et realistisk synspunkt som udgangspunkt. Apple er allerede i fuld sving med at få færdiggjort deres kommende iPhone 6S model(ler), og ikke mindst det stabile iOS 9 – som der bliver snakket så meget om. Lur mig om der ikke venter os et par virkelig spændende nyheder, og generelle forbedringer i forhold til de to iPhone 6?

Comments (24)

  1. Det er jo en ren kopi af iPhone 6.

  2. det tror jeg Samsung en dag slår apple.og trærdimod det er apple der kopierer samsung

  3. Håber på Apple snart kommer med en fantastik kamera og høj oplyst skærm ligesom Samsung, det virker som om Apple kommer med det samme kamera hvert år. Siger ikke iphone 6 kamera er dårligt , men savner bare noget intelligent godt kamera

  4. Nej det kan den ikke.
    Siden 2007 har Samsung ikke bestilt andet end at kopier Apple – så jeg hopper ALDRIG på en Samsung

  5. Nej det kan den ikke
    Slet ikke!!
    #Apple <3

  6. ios 8.2 frigives idag ved 19 local tid

  7. Luki..
    Alt Apple er kopi.. 😉

  8. Forhåbentligt. 🙂

  9. Ja man skal aldrig sige aldrig jeg har prøvet dem alle samsungs s5 htc m7-8 har mani med at skal eje det sidste nye og de er alle gode på deres måde har selv iPhone 6 nu kun fordi den er meget brugervenlig og nem at betjene ( 3 blodpropper så hjernen kan ikke følge med når der er for mange muligheder) så derfor har jeg iPhone men som sagt alle er gide på hver deres måde

  10. Ikke hvis man vil have et stabilt OS på sin smartphone..

    Iøøvrigt ligner de hinanden UFATTELIGT meget …
    Copy paste??

  11. Hvis Samsung hade sit ejen styresystem
    Vil de klart vinde over Apple

  12. Mon ikke alle kopier alle, når det kommer til stykket? 🙂

  13. Hvordan??

    Hvis Apple ikke snart finder deres virkelige kreative hjerne frem, som da Steve Jobs var der, så tror jeg også at Samsung kan være meget farlig over for Apple.

  14. Der bliver Aldrig!, og jeg gentager ALDRIG!! en Iphone Killer 🙂 apple har klart den fedeste software, og design`t holder stadig 100%…. aaaa 90% med den nye 6èr ;-). Få den linse proppet ind i mobilen tak.

  15. Hver eneste år, samme sang: “iPhone dræberen er her”. LOL
    Stop jer selv 😀

  16. Altså, at der er kommet en iPhone killer er nok lige i overkanten, men jo den er da fed!
    Og havde den haft iOS som OS, så var det helt klart en jeg kunne overveje hvis IKKE jeg havde en iPhone .

    Sådan som jeg ser tingene…. Så ser det sådan ud:
    De øvrige producenter præstere at komme med noget som er liiiige en tand smartere end iPhone… Få md før der kommer en ny iPhone model, men inden det lykkeds dem, så har de allerede haft 5-8 ny modeller for at være med på beatet, altså 10-15 stk om året.
    Apple udgir genenmsnitligt 2 versioner om året.

    Så med Apple behøver keg kun at købe to for at være med helt fremme.

    Men med Samsung, Nokia osv
    Så ville jeg skulle købe 4-5 stk om året .
    Og så siger man det er dyrt at være Apple fan ?

  17. Problemet for Samsung og Android er at de lige skal vente på næste Apple model og system så de har noget at kopierer.

  18. Den sædvanlige kamp.
    Apple er til folk som gerne vil have en mobil
    som er nem at bruge og som gerne ser at apple
    vil bestemme hvad vi må lægge på vores mobiler.
    Låst system men det er stabilt.
    Android er til dem som godt kan lide at rode med sin mobil
    prøve alle mulige forskellige programmer, bruge den som usb stick
    lægge custom roms ind og meget andet.
    Det er som sagt 2 gode systemer til hver sin kundegruppe.
    Apple = alm bruger Android = Nørder
    Jeg er selv samsung bruger men har osse haft iphone.
    Iphone skal jo jailbreakes før den kan noget spændende.

  19. Man kan også nørde med en iPhone

  20. enig med Ole med android har mere med apps.men apple er mere brugevenlig og kreativ

  21. Appel kopi bla bla bla. kom dog ind i kampen.

    Mange af de nye funktioner Apple påstår de har opfundet, har Android kørt med længe. Så hvem kopierer hvem.

    Og deres iOS opdateringer kommer efterhånden hurtigere og med flere fejl end Android.

    De er efter min mening sku lige gode om at stjæle fra hinanden, men Appel fan har så travlt med at skyde med skarpt mod Samsung og andre Andriod telefoner, at de glemmer at kigge indad.

    Og for en god ordens skyld, så har jeg både iPhone 6 og Android telefoner, så jeg sammenligner løbende, i øjeblikket mener jeg at OneLpus One klare sig bedst, og så kun til den halve pris.

  22. Jeg kan komme med en hurtig kommentar 😉
    Jeg har iPhone nu , og det har jeg brugt de sidste 4 år , og jeg køber ikke iPhone igen !! Alt for mange fejl og alt for meget opdatering hele tide , så jeg går tilbage til Android .

  23. Hvad er det for fejl du oplever?

  24. ´men hvis en kopi holder bedre end org. så holder jeg mig til kopi 🙂 iphone6

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>