Jailbreak Tip! Få mere kontrol over applikationer

by admin 0

Jeg har flere gange været inde på emnet omkring alle de begrænsninger som Apple integrere i deres iOS, hvilket selvfølgelig er fordi de ikke vil have at man piller for meget i systemet. Når der laves et jailbreak på en iPhone eller iPad, så kan iFile applikationen hentes i Cydia (ej at forveksle med iFiles i App Store!), som gør det muligt at tilgå alle de filer der ellers ligger skjult i systemet, direkte på enheden.

Det gode ved en iPhone og iPad er, at man ikke kan komme til at ødelægge noget ved at flytte eller slette nogle filer, for er skaden sket – så kan man altid kan gendanne på ny gennem iTunes, og på den måde få alt tilbage på enheden.

Generelt vil jeg ikke anbefale uerfarende brugere, at rode rundt i mapperne med en jailbreak applikation som iFile, men det kan f.eks komme til nytte når temaer og lignende skal redigere og ændres. Men hvad nu hvis man ikke er interesseret i at åbne op for systemet, enten med iFile eller et FTP program på computeren? Så findes der heldigvis et simpelt og genialt værktøj i Cydia, som hedder Icon Tool!

 

icon-tool-1-160413

 

Icon Tool er ikke en applikation der håndtere filsystemet som sådan, men giver dig nogle virkelig nyttige værktøjer lige ved hånden, og direkte på Hjemmeskærmen. Lad mig komme med et godt eksempel på hvad man kan bruge Icon Tool til: Du har Facebook applikationen installeret, og har benyttet den i en længere periode.

Facebook gemmer en masse data på enheden mens du benytter applikationen, og efter noget tid så fylder disse data lige pludselig 500 MB på enheden – fra Facebook alene. Den eneste måde på at slette denne cache, er ved at slette en applikation, og man mister derved data i spil og programmer!

Med Icon Tool kan du let tømme denne data (cache) ved at trykke på Facebook ikonet 3 gange, og derefter vælge “Clear Cache” i menuen der popper op. (Hvis du er interesseret i at se hvor meget data Facebook har gemt, så åbn iPhone Indstillinger -> Generelt -> Brug -> og find Facebook på listen. Du kan iøvrigt også se hvor meget alle de andre applikationer fylder).

Icon Tool kan ved at trykke 3 gange på et hvilken som helst ikon på skærmen, give mulighed for at:

  • Åbn applikationens filer med iFile
  • Nulstille den røde badge
  • Åbne applikationen
  • Slette applikationen
  • Tømme cachen
  • Tage backup af data
  • Gendanne data

De sidste 2 funktioner er ret geniale, da man efter en backup af brugerdata (cache), roligt kan slette en applikation, og geninstallere den på et senere tidpunkt med gendannelse af backup’en. Når man laver backup af iPhone eller iPad med iTunes/eller iCloud, så laves der ganske vist en lignende backup. Men denne backup er én fil, og man kan derfor ikke håndtere de individulle applikationer separat!

Icon Tool koster kun en sølle dollar, og er alle pengene værd hvis du har et jailbreak kørende på din enhed! Du finder den ved at søge i Cydia.

 

Icon-Tool-2-160413

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>