Jailbreak eller ej – hvad skal man vælge?

by admin 19

“To jailbreak or not to jailbreak – that’s the question!”…sådan ville William Shakespeare nok have skrevet det!

Hører du til en af dem der lige har fået en ny iPhone, så vil du sikkert også meget hurtigt få af vide af vennerne eller arbejdskollegaerne at den skal jailbreakes, for ellers er det jo ikke en “rigtig” iPhone.

Jeg husker tydeligt da jeg købte min første iPhone 1G via en privat sælger i Den Blå Avis tilbage i November 2007 (den officielle release fra Apple var 29. Juni 2007 i USA), der kom den med et jailbreak og et unlock fra sælgeren, for ellers kunne den ikke bruges til at ringe fra. Jeg fik hurtig vænnet mig til temaer, baggrunde og egne ringetoner – det var store sager den gang!!

Men efterhånden som Apple har løsnet lidt op for mulighederne i de nyere iOS, så forsvinder behovet langsomt for et jailbreak…her taler jeg for den almindelige bruger. I dag har vi mulighed for at udskifte baggrunden på logind-  og hjemmeskærmen, vi kan tilføje egne ringetoner, hente andre mail applikationer og internet browsere end Apple’s standard applikationer osv.

Men, alligevel mangler der hele tiden nogle smarte funktioner som jailbreak samfundet nyder godt af! Med et jailbreak kan man have mere end 12 applikationer i hver folder, skifte mellem smarte og fancy temaer, få nyttige oplysninger direkte på logind skærmen, og generelt bryde alle de begrænsninger som Apple har låst i systemet.

Så tilbage til spørgsmålet: skal man lave jailbreak eller ej?

Mit svar til dig vil være, hvis du er i tvivl, at du skal tænke dig godt om! Et jailbreak ødelægger ikke fysisk noget på iPhone, og man kan til hver en tid gendanne den originale iOS fra Apple. Men når du laver et jailbreak og begynder at installerer alle mulige smarte jailbreaks fra Cydia, så bryder du også nogle koder i Apple’s styresystem, og åbner samtidig op for hackere og andre ting udefra. Det er lidt som at installere alt muligt software på en computer uden et antivirus-program!

Hvis du vælger at lave et jailbreak på din iPhone, så husk at læs grundigt på internettet om de applikationer du er i gang med at hente fra Cydia. Brug Google og en blog som iPhoneCafe.dk, og kan du ikke finde nogle positive anmeldelser af applikationen, så hold dig langt væk fra den.

En anden ting jeg personligt har oplevet gang på gang når jeg har lavet et jailbreak, er at min iPhone ikke opfører sig helt normalt. Den bliver langsommere i f.eks “Indstillinger”, åbner ikke altid applikationer lige hurtigt op, og en genstart af iPhone tager lidt længere end uden et jailbreak. Man kan vel sige at der “betales en pris” for at have et jailbreak på en iPhone, for det overskriver og ændre en hel del i det originale styresystem iOS.

Som “prikken over i’et” håber jeg ikke at det her indlæg skræmmer dig væk fra at lave et jailbreak på din iPhone, for med måde kan man virkelig få den fuldendte iPhone på mange områder. Lav en liste over de ting du kan/ikke kan undvære på din iPhone: har du brug for et tema?, er der behov for at installere mere end 12 applikationer i hver folder?, og hvad med de ekstra funktioner der kan tilføjes i Safari, Mail, SMS osv…kan de undværes eller? Når du så har dannet dig et overblik med plusser og minusser, så ved du om du har brug for et jailbreak!

Hvad er DINE erfaringer med jailbreak – gode som dårlige?

 

 

Comments (19)

  1. Det er efter min mening et spørgmål om frihed til selv at vælge.
    Jeg vil altid jailbreake, også selv om jeg ikke lagde andet ind…

    Men mulighederne er meget større med jailbreake..

  2. Vildt, jeg købte også min første iPhone med aluminium bagside i 2007, den kom med jailbreak og unlock, købte den i DBA, og helt præsic hentede jeg den i Svendborg, til en pris af 2500kr. Fra første øjekast på denne vidunderlige telefon blev jeg forelsket, har der efter kun haft iPhone, dog med nogle pauser. Da den enten blev solgt og købt ny..
    Jeg vil sige, at kan man lide at skille sig ud, så skal man da jailbreake sin telefon, “barrel” er en god app til at gøre det.
    Jeg har kun gode erfaringer med jailbreak, det er så mange muligheder, som Apple ellers ikke ville gå med til, dog skal man så regne med dårligere sikkerhed, hvis man ikke selv, går ind og ændre feks password på Tlf.
    Jailbreak eller ej ? Giv det et forsøg, kan du ikke lide det, så kan du altid gendanne din telefon, og alt er som før, dog har du fået dig en erfaring mere.

  3. Jeg har prøvet og jailbreake på 3 modeller og har det osse på min iPhone 4 nu. Men det ryger når den nye opdatering kommer(snart). Der er en masse fede ting man kan med sin mobil men syntes bare ikke det hele glider som før jailbreak! Men prøv det man kan jo altid venne tilbage:-)

  4. Det er vigtigt at pointere, at et jailbreak ikke ødelægger iPhone eller bryder garantien på hardwaren. Det er nemlig ikke ulovligt at lave et jailbreak, man skal blot huske at fjerne det igen inden iPhonen eventuelt indleveres til service hos Apple, butikken hvor den er købt eller hos det teleselskab man modtog den fra!

    En simpel gendannelse via iTunes kan gøre det. Problemet opstår nok mere når iPhonen ikke vil starte, og den som nævnt skal afleveres til service. Her kan sælger i teorien vælge at afvise den, da en iPhone med jailbreak ikke kører med et originalt iOS firmware system.

    Tager man disse ting i betragtning, så sker der ikke noget ved at prøve et jailbreak. Gendan i iTunes, og du er tilbage med en standard iPhone opsætning.

  5. @henrik

    Vil du uddybe det med sikkerheden der bliver ringere ved et JB.

  6. Nope! Jailbreake eller ej. Det der er gået i stykker skal skiftes på garantien. Om Tlf så kan starte bag efter.. Jaa det er så ejeren problem….

  7. Er du sikker? 🙂

  8. Fin gennemgang.

    Du skriver i ovenstående “Et jailbreak ødelægger ikke fysisk noget på iPhone, og man kan til hver en tid gendanne den originale iOS fra Apple.”
    Betyder det reelt at man man nulstille sin iPhone til original IOS igen uden problemer?

  9. Alle iPhone har koden alpine i standard og hvis du kører en ssh, så skal du bruge den kode, de fleste laver ikke denne kode om, og glemmer alt om ssh, derved har andre g til filerne.

  10. Ja. Når du laver et “Gendan” i iTunes, så geninstalleres den originale iOS.

  11. Når man laver et jailbreak på sin iPhone, så har du lavet en ændring, som garantien ikke dækker..
    Du må jo heller ikke lave om på en scooter, for så dækker den ikke mere.
    Sådan har jeg hørt det skulle være, og mener også at de alle sammen siger det, men hvis du kan linke til Apple, hvor de skriver at det er iorden at man lavet hardware ændringer, så køber jeg den, indtil da, så ved jeg at de ikke dækker når du har lavet om i motoren

  12. Jeg fik også min første iphone i 2007.
    Kors det var et helvede at JB den, da der ikke var megen hjælp at hente på nettet. Men det lykkedes da 🙂
    Siden har jeg haft den alle og er pt på 4S’eren.
    Alle mine samt venner og bekendtes har jeg lavet JB på.
    Det er et MUST 🙂
    Jeg har også (tør jeg skrive det?) haft nogle Android mobiler, Magic, Desire og Desire HD som blev Rooted.
    Root og JB er friheden til selv at bestemme. Men man skal bare tænke på hvad man smider på bagefter, for der er meget lort 😉

  13. Selvfølgelig tør du skrive det, android Tlf er jo ikke dårlige mobiler, dem skal man ikke sige dårlige ting om, jeg har set mange steder på internettet, når der bliver talt om android vs Apple., så svinder de hinanden til, og HÅBER aldrig denne her side, udvikler Sig til sådan en gang mudderkastning .
    Godt nok er Apple godt, derfor sviner vi ikke de andre til.. 🙂

  14. Jeg er rimelig sikker… Softwaren har ikke noget med hardwaren at gøre… Det vil være det samme som at købe en computer med Windows , skulle garantien så forsvinde hvis jeg installere Linux eller osx ? 🙂 nej vel… .
    Ang: henvisning til Apple … Apple tror de kan lave deres egne love… Så hva angår garanti og betingelser til Apples produkter kan jeg kun sige det på en måde fu– apple ! Her i Danmark har vi nogle love som er gældene hvis man vil sælge sine produktet her, og man må ikke stille køberen ringere end de forskriver, det gælder også selv om det er et produkt fra Apple 🙂 .

    Men for lige at komme tilbage til mine argumenter for hvorfor jeg er overbevist om der stadig er garanti efter jailbreake …
    Apple skal til hver en tid i garanti perioden lave en Tlf hvis den går i stykker, dette gælder både hardware/selve enheden samt software..
    MEN de er dog ikke forpligtet til at ordne softwaren hvis man har haft Jailbreaket da KUNDEN selv har fortage ændringer i styresystemet, og dette skal de kunne dokumentere har været tilfældet.
    SÅ– hvis din Jailbreaket Tlf som i mit tilfælde har en defekt højtaler (det fik den under en uge efter købet) og skal laves, og den er Jailbreaket , så er det intet problem, Apple skal skifte højtaleren og være sikker på at det er udskiftet så højtaleren virker igen… Hvordan er deres problem og ikke mit. Dette er lige meget om softwaren så er gået kold 🙂 softwaren er mit problem nu og ikke deres, men de skal stadig teste højtaleren inden de sender den retur 🙂 .

  15. Ja temmelig meget..

  16. Det du nævner er iøvrigt en fysisk ændring 😉 og det er stadig producenten som skal bevise det 🙂 , en scooter er iøvrigt som regl født med hvad der svare til tuning 😉 så det er lidt sjovt man ikke vil dække hehe…

  17. Apple og andre sælgere yder ikke support på en iPhone hvor der er foretaget et jailbreak! Det vil sige at du skal have fjernet dit jailbreak og gendannet den originale iOS før de tager imod den.

    Kan din iPhone af uheldige årsager ikke starte, og der ligger et jailbreak på den, så ryger garantien!

  18. Jeg fik byttet min iPhone 4 med jailbreake.
    Forhandlerne har altid pligt til at reparere et produkt som har produkt skader som ikke er forårsaget at kunden selv, men apple vil gøre alt for at slippe uden om garantien, hvilket efter mine oplysninger har været i pressen tidligere, dette var hvis også en af grundene til at der gik så længe før iPhone kom i alle butikker da de ikke ville overholde den danske lovgivning.

  19. iPhone, Android, Windows Mobile 7 eller Symbion. Der er ikke noget der bedre and andet, der er blot tale om forskellige systemer. Og så kan alle forbrugere blive tilfredsstillet med netop det system, der passer dem bedst. Så lad os endelig kun glæde os over, der findes forskellige systemer.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>