iPhoneCafe.dk – Top 10 liste over applikationer

by admin 2

Det vælter bogstaveligt talt konstant ind med nye spændende applikationer i App Store, og man kan meget hurtig købe sig fattig i alt muligt lige fra små nyttige applikationer til de helt store dyre spil.

Nu er denne TOP 10 liste af applikationer som jeg værdsætter på min iPhone 5 måske lidt personlig, og det er selvfølgelig ikke sikkert at du har samme smag, behov og en mening om “hvad der gør en applikation fantastisk“!

Jeg har valgt at udelukke spil da de meget hurtig ville komme til at dominerer listen, så jeg har valgt at sætte fokus på applikationer som man kan benytte i hverdagen til alle slags foremål. Ved hver applikation på listen finder du en knap med et direkte link til App Store, hvis du skulle få lyst til at hente den pågældende applikation.

 

Top 10 liste som iPhoneCafe.dk anbefaler!

 

1. Facebook, hvilket sikkert ikke kommer som en overraskelse. Denne sociale applikation er absolut den mest benyttede af mange iPhone brugere, inklusiv mig. Jeg syntes efterhånden at den bliver bedre og mere stabil, og så er den jo ganske gratis at hente!

Facebook - Facebook, Inc.

 

 

 2. Groove 2 – Music Player hører til én af mine personlige favoritter, da jeg lytter en del til musik. Her på iPhoneCafe.dk har der lige været en artikel omkring denne fantastiske musik-afspiller, som på mange kanter udkonkurrere Apples egen “Musik” applikation. Den er desværre ikke gratis og koster pt. 25 kroner, men er alle pengene værd!

Groove 2 - Music Player - Zikera

 

 

3. Localscope er virkelig en gennemført og meget nyttig applikation til hverdagen. Gå på oplevelse og find steder, mennesker og informationer omkring dig ved hjælp af geo-taggede data fra flere lokale søgemaskiner, sociale netværk, mediedeling tjenester og andre applikationer. Prisen på applikationen er 13 kroner, men absolut fair i forhold til den energi udvikleren lægger i at opdatere og vedligeholde den!

Localscope - Cynapse

 

 

 4. Camera+ erstatter på alle måder Apples relativ kedelige Kamera applikation. Selvom hovedparten af iPhone brugerne sikkert bare vil tage nogle fotos i ny og næ, uden at skulle tænke på diverse indstillinger og muligheder, så er det nu rart at have nogle nyttige funktioner til rådighed, som i sidste ende gør, at billederne bliver flottere og skarpere.

Camera+ har en indbygget “Stabilizer“, som sørger for at dine fotos ikke bliver rystet – smart! Applikationen mangler dog en væsentlig funktion, for den kan ikke optage video! Men ellers har den alt hvad en semi-professionel fotograf kunne begære af muligheder. Camera+ koster sølle 7 kroner og er et must for alle med en iPhone 4, iPhone 4S og iPhone 5 som ofte tager nogle fotos med deres smartphone!

Camera+ - tap tap tap

 

 

 

5. Photogene 2 er en rigtig god applikation til billedbehandling på en iPhone, og mulighederne er enorme set i det forhold at vi snakker om en smartphone, og ikke en computer. Photogene 2 kan godt tage fotos hvis man skulle få brug for det, men jeg syntes at applikationen harmonere fantastisk godt med Camera+! Man indlæser et billed fra iOS Fotos biblioteket, og så er det ellers bare i gang med at beskære, dreje, justere farver, og lege med et hav af fede filtre der skaber noget flot og unikt.

Applikationen kan også fjerne røde øjne på billeder, og f.eks indsætte en blur-effekt for at skabe fokus omkring en person eller genstand.Det er også mulighed for at indsætte noget tekst og meget mere! Photogene 2 koster kun 7 kroner trods de mange muligheder, og den eneste ting jeg kunne savne er understøttelse af iPhone 5 skærm…hvilket formentlig er på vej!

Photogene² for iPhone - Photo editor and collage maker - Omer Shoor

 

 

 

6. Reeder er en nyhedslæser (RSS), som jeg personligt ikke kan undvære når jeg bl.a skal følge med i alt hvad der sker omkring Apple og deres produkter. Reeder benytter Google Læser, så man hurtigt og let kan få overført alle de nyheds-feeds man abonnere på.

Der er ikke så meget andet at fortælle omkring denne “simple” applikation, men den har de muligheder og funktioner man har brug for. Finder man noget spændende, så er det en leg at dele det med andre via mail, Facebook, Twitter osv. Reeder koster 32 kroner.

Reeder - Silvio Rizzi

 

 

 

7. vjay giver dig mulighed for at skabe en virkelig professionel video i løbet af ingen tid! Apples iMovie er også et super godt redskab til at klippe, sammensætte en video ud fra nogle optagelser med iPhone, men vjay gør det bare væsentlig sjovere!

Applikationen vjay benytter 2 vindue hvor man indlæser en video i hver, tilføjer nogle fede effekter, og så kan man ellers lave mix visuelt mellem videoerne, tilføje flere optagelser løbende, og indsætte musik fra iPhonens Musik-bibliotek.

Resultatet er intet andet end fantastisk, når først man lige får lært funktionerne og mulighederne i vjay. Applikationen koster kun 7 kroner, og er alle pengene værd!! (Det er i øvrigt samme udvikler der har laver djay)

vjay for iPhone - algoriddim

 

 

 8. Airbnb har et lidt besynderligt navn, men tag ikke fejl – det snyder! Applikationen er simpelthen godt skruet sammen, og man fornemmer virkelig at udvikleren har kræset omkring den gode brugeroplevelse og de lækre detaljer.

Airbnb hjælper dig med at finde dit næste rejsemål til et eksotisk sted via deres gode anbefalinger, eller måske bare til et hotel lige i nærheden. Med den indbygget lokalitetstjeneste i iPhone, så finder man hurtigt forskellige hoteller i området, eller længere væk. Når man har fundet et sted som er interesant, så er der mulighed for at kontakte stedet, eller booke et værelse online. Beskrivelserne og dets faciliteter er i de fleste tilfælde perfekte med billeder og kort.

Applikationen er ganske gratis, så jeg vil anbefale dig at hente den hvis du overvejer en rejse eller ofte benytter et hotel.

Airbnb - Airbnb, Inc.

 

 

 

9. TuneIn Radio Pro (som egentlig burde have ligget lige under “Groove 2”), – men da jeg ikke personligt lytter så meget til radio mere i forhold til mit musik-bibliotek, så ryger denne ellers fantastiske applikation ned af listen.

Men intet ondt om TuneIn Radio, for det er ubetinget den bedste af slagsen jeg har stødt på i App Store, i den tid jeg har haft en iPhone. Applikationen lader brugeren browse efter alt hvad der kan “kravle og gå” af radiostationer rundt omkring i verden, og den finder let alle de lokale- og landsdækkende radiostationer her i Danmark via iPhones lokalitetstjeneste.

Ud over at søge efter radiostationer, så kan man vælge at søge efter radioshows, specifikke sange eller artister, og TuneIn Radio Pro vil derefter søge efter de radiostationer der spiller en bestemt sang, eller noget der minder om den artist/kunstner man efterlyser – virkelig smart! Finder man en sang man synes godt om, så kan man åbne iTunes direkte og købe sangen der.

Det er også muligt at optage en radioudsendelse ubegrænset indtil iPhone hukommelsen er opbrugt, og man kan tildele radiostationer som favoritter. Når man søger på radiostationer kan der vælges mellem: Seneste, Anbefalet, Musik, Sport, Nyheder, Tale, Efter sted, Efter sprog og Podcasts.

Jeg har valgt TuneIn Radio Pro med flere muligheder i forhold til den gratis udgave af applikationen, og prisen for Pro er kun sølle 7 kroner. Absolut en top applikation der burde have ligget højere på denne TOP 10 liste!

TuneIn Radio Pro - TuneIn

 

 

 

10. Tweetbot er den ultimative Twitter applikation til iPhone, og interfacet er virkelig gennemført og overskueligt! Men under “kølerhjelmen” gemmer der sig en masse gode muligheder som: Mention, Re-tweet, Quote tweet, favorisere en tweet, kopier et link til en tweet, kopier hele tweet teksten, e-mail en tweet, og oversætte en tweet til dansk m.m.

Hvis du ofte benytter Twitter, så vil jeg bestemt anbefale dig at prøve denne applikation! Tweetbot koster 19 kroner.

Tweetbot for Twitter (iPhone & iPod touch) - Tapbots

 

 

 

Comments (2)

  1. Synes nu ikke FB appen skulle være med, alle som har som har fb har sikkert også appen, så hellere nogle ikke så kendte apps på listen

  2. Pointen er netop, at Facebook applikation er en af de mest benyttede hos de fleste brugere – derfor så højt på listen! 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>