iPhone “5” kan måske skuffe Apple fans!

by admin 6

Let’s face it som de siger i amerika, Apple er ude på at tjene penge som alle andre virksomheder, og de ønsker ikke at forære kunderne alt på et sølvfad! Apple kunne så let som ingenting smide 1 GB RAM, Quad-Core processor, 128 GB harddisk, 12 megapixel kamera, 4 tommer skærm og et nyt originalt design i den kommende iPhone “5”…men det gør de ikke.

Jeg husker tydeligt min personlige skuffelse da Tim Cook og hans team præsenterede iPhone 4S, som til forveksling ligner en iPhone 4. Mange havde forventet et andet design, og som minimum en større skærm som på mange andre tilsvarende smartphones.

 

 

De seneste rygter har gynget frem og tilbage mellem en 3,5 tommer skærm som den der er på iPhone 4 og iPhone 4S, og til nogle som mener at Apple er i gang med en 4,0 tommer skærm til den kommende iPhone. Hvis vi kigger på de over 500.000 applikationer de findes i App Store, så skal udviklerne i gang med at ændre design og opløsning hvis Apple vælger en større skærm. Ligeledes får alle producenter af etuier, tasker, skærmbeskyttelse og lignende et problem…deres produkter passer ikke til en 4,0 tommer skærm.

Ser vi i det perspektiv at Apple ikke opgraderede harddisken i “Den nye iPad”, så kommer vi formentlig heller ikke til at se en større harddisk end 16, 32 og 64 GB som nu. Med hensyn til RAM, så kunne det godt være en mulighed at Apple opgradere her, men det er faktisk ikke et must i det fleste situationer for en iPhone. Processoren bliver helt sikkert hurtigere plus en bedre grafikchip, og en bedre kamera-opløsning er sikkert også at finde i den kommende iPhone.

 

 

En varm kartoffel p.t er det lynhurtige LTE (4G) netværk, som på nuværende tidspunkt kun kan benyttes i USA. Apple integrerer formentlig dette netværk i den nye iPhone, men om det kan bruges i Danmark på det tidspunkt er spørgsmålet.

Nu startede jeg overskriften ud med at sige “iPhone 5 kan måske skuffe Apple fans!“. Med det mener jeg at rigtig mange iPhone/Apple fans har store forventninger til den kommende iPhone, og lader sig ikke bespise med en hurtigere processor, bedre grafik, LTE 4G netværk og et bedre kamera…de vil se et nyt design, noget originalt, noget “revolutionerende”!

Vil du købe den nye iPhone, – hvis den ligner iPhone 4S med hurtigere processor du ikke kan bruge til noget i mange tilfælde, bedre grafikchip hvis du ikke spiller ret meget, LTE 4G netværk hvis du ikke kan bruge det, og et bedre kamera selvom du ikke tager så mange billeder?

 

 

 

Comments (6)

  1. Hvor var forskellen mellem IPhone 3 og 3s? Oh hvor var forskellen mellem 3s og 4?
    At starte sådanne debatter er vist blot for at holde ild i bålet og mindre fordi at man husker hvordan udviklingen der har været.

  2. Køber ikke hvis ikke der kommer større skærm. Det gør der da osse:-) ellers forlader nogen iPhone. Tiden er inde til en 4″ skærm. Måske kan 3.7″ gå! Batteri tiden skal de kigge meget på for hold op den er ringe på 4s.

  3. Jeg køre stadig på 3GS. Hverken 4éren eller 4S har kunne friste.
    Det vigtigste for mig har været, at 3GS kunne opdateres til den nye software, som de nye modeller kører på.
    Men jeg må nok se i øjnene, at endnu en ny version af software vil hægte 3GS af på samme måde som 3éren blev i den sidste opgradering.

    Så hvem ved hvad 5éren vil indeholde?

  4. Nyt design bliver et absolut must have. Større skærm ville være fint – og større kamera..
    Jeg hælder til alu bagside da glas er for hurtig om at blive ridset..
    Flere RAM tak…

  5. Apple sætter nok den samme processor i den nye iPhone, som den i den nye iPad. Så kommer der mere RAM, iOS 6, Samme 8 MP kamera med forbedrede optik, større linse. Et lidt anderledes design og måske den nye iPads højtopløste skærm. Men det ville nok være overkill.

  6. “4G” nethastighed er for mig, det eneste der kunne få mig til at tænke på at skifte..

    iPhone 3 var laaangsom, så jeg fik mig hurtigt en 3GS, men 4 var ikke så meget anderledes hastighedsmæssigt, ved websurf, derfor ingen “opgradering” for mig.. iPhone 4S gav mig en hurtigere mobil, så jeg skiftede og er da også blevet glad for den bedre opløsning (som ikke kunne tippe vægten mellem 3GS og 4), men jeg ved at med mindre der sker en revolution, så tænker jeg ikke på om den næste iPhone er noget for mig.
    Om det er 6 eller 12 MP kamera betyder ikke noget for almindelige mennesker, det er linsen der er afgørende..
    Personligt er den nuværende skærm perfekt til mit brug..
    Så igen INGEN grund til at skifte til næste generation.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>