iPad Air 2 vs. iPad Air

by Mahmoud E.M. 0

Tech-markedet hungrer altid efter nye og smarte devices, der må helst ikke gå mere end et år før en ny model skal ud og overtage fra sin “gamle” forgænger. I år har Apple præsenteret deres nyeste iPad Air 2 som skal ud og forsvare Apple som verdens bedste tablet producent.

Spørgsmålet er så, er iPad Air 2 en værdig afløser til den ellers fremragende iPad Air? Om iPad Air 2 er spændende nok til at få dig op af stolen og ned for at opgradere din gamle iPad Air, må du selv vurdere. Her har du alle opgraderingerne, så bliver det nok nemmere at træffe den rigtige beslutning.

iPad-Air-2

Design

iPad Air 2 har næsten samme design som sin forgænger, forskellen er en noget tyndere profil og et lidt lettere chasis. Helt præcis så taler vi om en forskel på 1,4 mm og 32 gram. Et problem med så tynd en profil er hvor solidt man kan skrue komponenterne sammen, jeg har endnu ikke haft en iPad Air 2 i hånden, men er den ligeså solid som min iPad Air så er jeg imponeret.

Skærm og Kamera

Opløsningen og størrelsen er den samme, som den forresten har været de sidste 3 generationer af iPads. Til gengæld skulle Apple have presset flere af skærmens lag sammen, det skulle forbedre farvegengivelsen, og sørge for at skærmen ikke reflektere nær så meget lys som tidligere. Skærmen har dog altid været fantastisk, så forventningerne har heller ikke været særligt høje.

Kameraet i iPad Air 2 minder mere og mere om det der er i iPhone. 8 megapixels og smarte funktioner som Burstmode, samt Panoramabilleder på op til 43 megapixel. Videokameraet har fået slowmotion video, dog kun i 120 bps mod 240 bps i iPhone 6 (Plus).

Touch-id og guld farve

Touch-id har endelig fundet vej til iPad Air. Før præsentationen af den originale iPad Air var forventningerne til Touch-id høje, og skuffelsen var også stor, så iPad Air 2 kommer som et lille plaster på såret. iPad Air 2 er så også kommet i Guld, om det skulle betyde noget.

iPad-Air-2-2

Performance

Apple udstyrer altid deres iPad med deres absolut kraftigste mobile processor, iPad Air 2 er ingen undtagelse. A8X er navnet, en dual-core 64-bit processor som efter sigende skulle være hele 40% hurtigere end den lynhurtige A7 chip som ligger i iPad Air. Specielt ved A8X er at den indeholder en intelligent billedbehandling processor og så er den udsøgt hvad angår grafiske opgaver. X’et i A8X står netop for den forbedrede grafiske ydelse.

Apple afslører aldrig hvor hurtigt deres processor er sat til at køre eller hvor meget ram der er i maskineriets. Nogle mener at der er 1 GB ram i, mens andre mener at Apple har lyttet til forbrugerne og kommet 2 GB ram i for at gøre multitasking mere flydende. Hvad der egentlig passer, finder vi først ud af når den kommer i butikkerne.

 

Prisen

En iPad Air 2 med 64GB hukommelse koster officielt 4599 kroner, altså små 500 kroner billigere end da iPad Air med 64GB blev lanceret. Med lanceringen af den nye iPad, er prisen for iPad Air faldet. og en iPad Air med 32GB kan i dag erhverves for små 3399 kroner, som er hele 1000 kroner billigere end den forrige.

Det betyder at man skal af med 1200 kroner mere for iPad Air 2 64GB i forhold til 32GB iPad Air, til gengæld får du dobbelt så meget hukommelse, Touch-id og forbedret hardware.

Du kan læse alt om den nye iPad Air 2 på Apples webside.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>