Hvad er en god app?

by Casper Christiansen 0

Har du tænkt over, hvad der gør apps som Rejseplanen, Facebook og Google Maps til gode apps? Der skal ikke herske tvivl om, at en tiltalende grafik og et fængende navn hjælper med til at skabe en god app, men ud over det er der en række ting en app skal leve op til for at være attraktiv og kunne kategoriseres som en god app. Uanset om du overvejer at konstruere din egen app eller blot er nysgerrig på, hvordan en app opnår succes, så redegøres der her for en del af det indhold, en app bør besidde for at falde i god jord hos brugerne.

Den har et klart og afgrænset formål

Mange virksomheder begår fejlen at fylde deres app med for mange funktioner. I stedet bør man indskrænke appen og have et bestemt formål for øje. Det formål skal appen så 100% leve op til – og helst gøre bedre end alle andre udbydere på området. Ønsker man for eksempel at finde ud af, hvordan man kommer fra A til B, har man ikke brug for en app, der fortæller én, hvilke hoteller, der ligger i nærområdet. Til det formål kan man bruge en app som Airbnb eller Booking.com, hvis formål er at give dig et godt tag over hovedet for natten. I dag har mere end 3,5 million danskere downloadet Rejseplanen, og det er der såmænd en grund til. Appen er nemlig designet med det klare formål at få dig godt fra A til B. Her oplyses du om kollektive transportmidler, rejsetider og prisen for din rejse. Alt hvad du har brug for, når du planlægger en rejse med offentligt transport.

Den giver dig, hvad du har brug for

En god app er endvidere kendetegnet ved, at den lader brugeren have adgang til mange af de samme funktioner og muligheder, der er at finde på en virksomheds hjemmeside. Tager vi et kig på appen fra Full Tilt Poker, og bruger den som eksempel, står det klart, at virksomheden her har sørget for, at brugeren har adgang til et stort udvalg af online pokerspil samt klassiske kasinospil såsom Blackjack, Roulette og en lang række spillemaskiner. Dermed sidder brugeren ikke tilbage med en følelse af, at det er nødvendigt at besøge hjemmesiden for at få adgang til udbyderens mange spil. Appen klarer fint opgaven alene, hvilket alt sammen bidrager til dens succes. Til trods for de mange spil, der er inkluderet i appen, arbejder de alle for det samme formål: At levere en solid platform for god underholdning.   

Den henvender sig til et bestemt publikum

På samme vis som appen skal have et bestemt formål, skal den også henvende sig til en bestemt gruppe. Faktum er, at det er svært at skabe en succesfuld app, hvis den favner for bredt. Vender vi for et øjeblik opmærksomheden mod appen Navionics, er det åbenlyst, at den henvender sig til sejlere, personer med kendskab til sejlads og til dels også til fiskeri. Appen er bygget om søkort og tilbyder samtidig information om vejrforhold. De to funktioner gør det til sammen lettere at navigere verdenshavene samt at finde steder med gode muligheder for at få en fisk på krogen. Appen skal med andre ord være udarbejdet med et par centrale spørgsmål in mente: Hvem vil jeg nå ud til, og hvad vil den gruppe af brugere have? Analyserer man det, inden man går i gang med selve konstruktionen af appen, er chancen langt større for, at man får skabt en succesfuld app.

Den er til at regne med

Det store udvalg af apps har gjort os til kræsne brugere. Vi kan kort sagt vælge og vrage blandt apps, og inden for hver niche, tilbydes der en række apps, der langt hen ad vejen kan det samme. For at undgå at blive vraget af sine brugere, er det nødvendigt at konstruere en stabil og pålidelig app, der reagerer og ikke bryder ned med jævne mellemrum. Det gælder selvfølgelig for alle apps, men hovedsageligt når vi har at gøre med streaming-apps som YouTube og Spotify. Her gider man ikke blive afbrudt midt i en gribende film eller et lækkert stykke musik. Stabilitet og hurtighed er altså nøglebegreber for succes.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>