Gode optimeret apps til iPhone 6

by Bo 4

Jeg husker tydeligt i starten, efter jeg havde erhvervet mig en iPhone 6 Plus i oktober måned sidste år, der var der ikke synderligt mange apps der var optimeret til de to nye iPhone 6 og iPhone 6 Plus. Applikationerne kunne sagtens bruges med de nye iPhone 6, men opløsningen var ikke just flot med de store bogstaver og knapper. Her efter knap 1/2 år med en iPhone 6 Plus, så ser det heldigvis langt bedre ud – selvom der stadig mangler nogle apps der skal optimeres.

Artiklen kommer til at omhandle programmer, og ikke spil. Grunden hertil er, at spil bedre understøtter de nye skærmstørrelser i forhold til almindelige programmer, som har masser af tekst, knapper, og billeder. De apps som jeg frembringer er nogle jeg bruger dagligt eller ofte, og det er naturligvis ikke sikkert at de lige falder i din smag, eller til dit daglige behov! Men mine henvisninger og anbefalinger kan bl.a bruges til nye iPhone brugere, som står lidt på “bar bund” i starten.

App-Store

Gode optimeret apps til iPhone 6

Du finder her en lang række apps, som jeg lige introducere kort, og sætter en pris på samt et direkte link til App Store. Der kan være gratis apps imellem, som eventuelt koster penge når der efterfølgende foretages in-app køb.

 

Facebook

Denne app kommer man vel næppe udenom, da de fleste benytter Facebook i dag på deres computer webbrowser, og formentlig både på iPhone og iPad. Facebook har gennem de sidste år fået en del opdateringer, og er i dag væsentlig mere stabil end før. App’en er også blevet optimeret til de nye skærmstørrelser, og tekst samt fotos står derfor skarp på iPhone 6 (Plus). App’en er ganske gratis, og det kræver blot at man har oprettet en Facebook konto med et login. Du kan hente app’en her i App Store.

 

Instagram

Bruger man Facebook, er der også stor sandsynlighed for at man også er oprettet som bruger på Instagram. Instagram er kort fortalt et socialt medie, hvor man poster fotos eller korte videoer med tags (#), og en kort tekst. Det kunne man egentlig også godt gøre på Facebook, men Instagram gør det bare lettere, og mere overskueligt! Man tager et nyt foto, eller optager en video med kameraet, og kan derefter dele det på Instagram. Her kan andre kommentere det og “like” det. Instagram har optimeret deres app til iPhone 6 (Plus), og app’en er en af dem jeg bruger i det daglige. Du kan hente Instagram i App Store gratis.

Instagram

 

Reeder 2

Jeg hører til en af dem der godt kan lide at holde mig orienteret omkring nyheder, om det så er verdensnyheder, nyheder omkring iPhone, computer, eller gadgets. Jeg har i lang tid benyttet mig af Google Reader (som er lukket nu!), og som har været synkroniseret med mine RSS-læsere (apps) på både iPhone og computeren. Nu bruger jeg Feedly, hvor man kan tilføje forskellige websider, så der kan hentes friske nyheder ned. Når man har oprettet en gratis konto på Feedly, så kan man hente en iOS app som Reeder 2. Det skal siges, at der findes rigtig mange gode nyhedslæsere i App Store, og guderne skal vide at jeg har brugt rigtig mange penge på at teste de fleste – men jeg vender altid tilbage til Reeder 2, som er dejlig overskuelig, med mange gode muligheder for deling m.v.

Når man åbner Reeder 2 første gang, kan man logge direkte på den Feedly konto man har oprettet, og straks begynder de mange nyheder at dukke frem på en liste i Reeder 2. Jeg har valgt at sortere mine i kategorier i selve Feedly, så jeg har en mappe med Nyheder, iPhone, Computer, Blogs osv. Jeg vil anbefale at man lige gennemgår de mange indstillinger i Reeder 2, for at kunne få sat app’en op til et personligt behov. Jeg vil ikke gå længere ind på de mange indstillinger, men kan blot pointere – at der er “alt” det man lige står og skal bruge.

Du kan hente Reeder 2 i App Store, og app’en koster 39 kroner.

 

YouTube

Som med Facebook og andre sociale medier, som kommer vi vel heller ikke uden om YouTube – som er den absolut mest populære tjeneste for videoer! Jeg behøver vel heller ikke at introducere denne tjeneste yderligere, udover at jeg lige kan fortælle deres iOS app er optimeret til iPhone 6 (Plus), så det er en sand fornøjelse af se videoer på iPhone 6 – og i særdeleshed på en iPhone 6 Plus i HD-kvalitet! Du kan hente app’en gratis i App Store. (App’en er optimeret til de nye skærme, selvom det ikke står anført på App Store!)

YouTube

 

1Password

Værdsætter man privatlivet, og dermed sikkerheden omkring de mange passwords man ofte benytter, så er det rart at have en app der samler dem alle. Du bruger sikkert et standard password til mange af dine logins, men det kan være usmart! Med en app som 1Password – der i øvrigt også kan købes til Mac, så kan man samle alle login, password, kreditkort samme sted, og der er endda integreret et “password generator”, så man kan oprette avancerede password man ikke selv behøver at huske på. Endnu bedre er det at bruge det sammen med Safari, hvor man blot vælge den webside til skal logges ind på, og så udfylder 1Password alle oplysninger som brugernavn og adgangskode. Der findes mange andre måder at gøre det på, men jeg har personligt gode erfaringer med 1Password på min Mac og iPhone – så det giver jeg lige videre til andre.

1Password er gratis at hente til en iPhone eller iPad, men er ikke billigt at erhverve på en computer. Prisen for at kunne benytte 1Password på en computer er 389 kroner, men er ikke aktuelt hvis man bare ønsker at benytte en iOS app! 1Password er blevet optimeret til iPhone 6 (Plus), så det er blevet endnu bedre at bruge. Du kan hente app’en gratis her i App Store.

 

IMDb

Er man til film, så kommer man ikke uden om IMDb som står for The “Internet Movie Database”. Ved enten at besøge deres webside fra computerbrowseren, eller via iPhone og iPad, så kan man hente alle de oplysninger man ønsker omkring en film: hvilke skuespillere er med, hvem har produceret den, se trailer, læse anmeldelser fra andre brugere eller officielle anmeldere, og meget mere. Deres iOS app er blevet optimeret til iPhone 6 (Plus), så det er væsentlig mere overskueligt at læse omkring film, og ikke midst se en trailere i høj opløsning. Du kan hente app’en gratis i App Store.

 

Tv & Film (YouSee)

For et stykke tid siden var jeg ude med “riven” omkring en opdatering fra YouSee, som i mine øjne gjorde app’en besværlig at benytte – for dem der gerne vil have en overskuelig tv-guide. Meget er sket siden, og YouSee har måske lyttet til min (og mange andres) bøn, for deres app er blevet væsentlig bedre nu, og er samtidig blevet optimeret til iPhone 6 (Plus). Har man et tv-abonnement hos YouSee, så vil jeg bestemt anbefale at man henter deres gratis iOS app! App’en har som sagt en bedre oversigt på tv-programmet, og man kan tilrettelægge de udsendelser man gerne vil se, og modtage en advarsel inden programmet starter. Ydermere har man en oversigt på serier, børneprogrammer, film og musik. Du kan hente app’en gratis i App Store.

YouSee

 

MineTilbud

Med minetilbud får du adgang til det største udvalg af online tilbudsaviser og kataloger. Du kan nemt søge efter tilbudsvarer, læse aviser, lave din egen personlige butiksfavoritliste og få vist butikkerne på kort eller på en liste sorteret efter din afstand til butikken. Med minetilbud kan du læse tilbudsaviser og kataloger i ro og mag, når det passer dig, uanset om du er derhjemme, på farten eller ude at handle. Specielt efter jeg fik min iPhone 6 Plus med den store 5.5 tommer skærm, så er det blevet rigtig godt at studere tilbudsaviser fra de dagligvarer butikker der ligger i nærheden. App’en er gratis, og kan hentes her i App Store.

 

Andre gode apps der er optimeret

 

Tweetbot 3 (Twitter) – koster 39 kroner. (App Store link)

Netflix – gratis (App Store link)

Dropbox – gratis (App Store link)

WhatsApp Messenger – gratis (App Store link)

Documents 5 – gratis (App Store link)

SoundCloud – gratis (App Store link)

9GAG – gratis (App Store link)

KAYAK Pro – 8 kroner (App Store link)

Comments (4)

  1. Jeg har skiftet min Youtube app ud med ProTube koster lidt, men synes den er langt bedre og man kan fx vælge hvilken opløsning den standard skal afspille. Noget desværre Youtubes egen app ikke kan. Især er billedkvaliteten så ringe når man er på data. Hvis man bare vil høre lyden fra videoen uden at videoen afspiller er der også en knap til det og man kan lukke appen og lyden spiller videre.

  2. Den ser ret spændende ud, men hvis man skal betale 25 kroner, så skal der også være et behov for at bruge YouTube ret ofte.

  3. iOS 8.2 er udgivet

  4. Kan i ikke også komme med nogen til iPhone 5s

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>