Gift Plan – hold styr på gaver, størrelser og events

by admin 1

Efterhånden som vi får flere og flere kontakter på iPhonen og hermed flere fødselsdage og lignende at holde styr på, så kan det være rart at have et overblik over hvem der skal have en gave, hvad det skal være, og hvilken str. tøj/sko vedkommende bruger?

Lad mig starte med at sige, at ikonet er indbydende og interfacet er flot, stilrent og gennemført i detaljer! Applikationen “Gift Plan” en rigtig god kombination med din fortrukne kalender, da du nemt kan overføre alle fødselsdage fra dine iPhone kontakter og Facebook direkte ind i Gift Plan. Du kan selv vælge hvem du ønsker i Gift Plan, hvilket er ret smart! Gift Plan har en kalender der minder ret meget om standard kalenderen i udseende, men her stopper “festen” så! For Gift Plan er en af de applikationer der har alt-i-en, så her finder du både en kalenderoversigt, indkøbsliste for fødselsdage, årsdage og højtider som julen.

Lad os starte med kalenderoversigten. Her har man som sagt en oversigt der ligner standard kalenderen til en forveksling, hvor man kan klikke på de markerede datoer for hver måned, og se hvem der har fødselsdag eller årsdag. Hvis du klikker på en person der kommer frem på listen under kalenderen, så frembringer det et stort billede af personen (hvis du har et på denne kontaktperson!), personens navn, hvilken anledning det er, og hvor lang tid der er til fødselsdagen eller årsdagen.

Du kan ydermere redigere i personens navn, billede, anledning, dato eller slette personen. Du kan skrive nogle ideer ned, som f.eks kunne være gaveideer eller andre overraskelser til personen. Du kan lave en liste over ting som personen kan lide og ikke bryder sig om, så her kan du altså definere at fødselaren elsker chokolade, men ikke er så glad for røde sokker! Du kan også indtaste alle personens tøjmål og skostørrelse, og lave en liste over gaver du allerede har foræret personen, så du ikke kommer med røde sokker hvert år!

En smart detalje i kalenderen er også, at når du frembringer en person fra en dato, så kan du bladre frem og tilbage til overstået eller kommende events, og du kan definere de forskellige event-typer i farver!

Med “Shopping” (indkøbsliste) kan du vælge hvilken person du køber gave til, hvilken anledning det er til, hvilken gave det er og prisen på gaven. Når du så har oprettet nogle gaver til nogle fødselarer, så får du en flot og overskuelig liste med event, gave, pris, person og hvor mange dage der er til hver enkel event. Når gaven er indkøbt, så kan du sætte et flueben, eller retter sagt, et gaveikon ud for hver.

Sidste faneblad er “Occasions” (event/lejligheder), og det er her du har en liste og oversigt over alle personer med fødselsdag eller lignende. Du kan hurtigt spotte hvem du har købt en gave til, da der er et gaveikon ud for vedkommende. Du kan sætte filter på event, så du f.eks kun ser en liste over fødselsdage.

I “Settings” kan du indstille 2 advarsler, hver med 1 dag, 3 dage, 1 uge, 2 uger eller 3 uger. Du kan vælge tidspunkt for advarslen og vælge om du vil have et badge på din iPhone hjemmeskærm.

 

Screenshot

 

 

 

 

[button link=”http://itunes.apple.com/app/gift-plan/id395091924?mt=8″ type=”big” color=”green” newwindow=”yes”] Hent i App Store[/button]

Comments (1)

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>