Fremtidens iPhone – kan den mon flyve selv?

by admin 0

Ingen kan spå om fremtiden, men vi kan se på vores udvikling, og konkludere hvilken retning og hastighed den går. Tænk bare den udvikling med iPhonen på kun 3 år!

Hvad bringer fremtidens iPhone os? Kan den “lave” kaffe og flyve…nej, måske ikke lige flyve, men den kan helt sikkert starte kaffemaskinen på kontoret eller derhjemme!


Hvis jeg skulle spå, eller retter sagt håbe, så ville jeg skrive en ønskeseddel til Apple’s dygtig udviklingsteam, med følgende fremtidige specifikationer og features:


Skærmen

Lad os få en større skærm, ved at enten at flytte den store Home knap, eller lade den blive en del af touch skærmen.

Hastighed – Processor

Videoredigering af HD-video, og vildere spil kræver mere power, så det vil være naturligt med en hurtigere processor på 1,5GHz eller mere. Du vil også opleve at der ingen forsinkelser er på interfacet når du bevæger du rundt på din iPhone.

RAM – hukommelse

I fremtiden så har vi Photoshop “CSX” kørende på vores iPhone, så her får vi bruge for masser af RAM, mere end 1GB!

Harddisk

Film i fuld HD 1080P fylder, og vores iPhone kamera tager jo super skarpe billeder, så vi kan godt bruge en harddisk på min. 250GB!

Kamera

Hvorfor rende rundt med et kamera eller videokamera, når den lille iPhone kan tage billeder i 12 Megapixel, eller optage fuld HD videoer i 1080P? Og i øvrigt så kan vi stå et sted på kloden med vores frontkamera, og bruge FaceTime i super høj og flydende opløsning ved at bruge 5G netværket ubegrænset.

Grafik

Det er så fedt at inviterer vennerne over til en Heineken, og så koble alle trådløst med deres iPhones op på en 50″ skærm, for at spille spil i fuld HD 1080p! Eller hvad med at købe/leje en film gennem iTunes, og se den trådløst på den store skærm! Spillene på iPhone bliver også vildere og større, så Apple må godt monterer en ordentlig grafikchip der kan trække dem flydende.

Navigation

Med den indbyggede GPS, er det ganske naturligt at iPhonen viser os vej, og fortæller med 5 meters nøjagtighed hvor vi befinder os. “Stemmekontrol” kan nu også bruges til at finde den tætteste tankstation, restaurant m.fl, ved at sige et ord som “benzin”, “mad”, “hjem”, “arbejde” etc.

Sikkerhed

Fingeraftryk-genkendelse på iPhonen, Netbank, Paypal m.fl, bliver naturligvis den mest personlige og sikre måde at logge ind alle steder, fremfor at skulle huske masser af lange koder.

Betaling

Du vil kunne betale i butikker direkte fra iPhonen med dit fingeraftryk, og derefter indtaste et beløb/eller lade kameraet scanne en stregkode på varen. Du vil Det er meget smartere og mere sikret end at have kreditkort og kontanter på sig. Du vil også kunne bruge din iPhones unikke IMEI nummer til automatisk betaling, når du går ind i bussen eller toget.

Webbaseret applikationer

Da netværket sikkert hedder 5G eller lignende om nogle år, så vil det være naturligt (med et ubegrænset data-forbrug), at du bruger mange flere applikationer som f.eks Wikipedia, ordbøger, oversættelser, transport oplysninger osv. via internettet. På den måde behøver du ikke at installere en applikation der fylder 20MB.

Stemmebeskeder – VMS

Hvorfor ikke gøre beskeder mere personlige ved at klikke på en optager-knap, indtale en besked, og sende den som “VMS” (Voice Message System)?

SIM kort fri

Det er spild af dejlig regnskov og plads i iPhonen, at lade det lille ligegyldige plastik kort sidde i! Teleselskaber aktiverer din iPhonen direkte fra dem på kort tid, og du ville kunne have ubegrænset telefonnumre på samme iPhone (privat og firma etc.), det ville være muligt at have flere teleselskaber, – et med taletid, og et andet til data-forbrug.

Bedre integration med computeren

Apple integrerer vores computer og iPhone noget mere, så det ikke kun er iTunes der håndtere alt. Vi får trådløs synkronisering af kontakter, aftaler, billeder, film m.m., så vi slipper for at bruge ledning. Vi får også mulighed for at tænde og logge ind på vores computer derhjemme, uanset hvor vi befinder os i verden. Her kan vi overføre billeder, dokumenter eller gennemse computeren for materiale vi står og skal bruge i Hong Kong.

Selvstændighed

Apple løsner det stramme tag og lader os få mere frihed, til at flytte rundt på billeder, oprette mapper, ændre ikoner på applikationer, og du får ikke brug for et jailbreak mere, da Apple tillader 3. part applikationer at tilføje eller ændre i indstillinger og features.

Opdatering af iOS

Det foregår nu direkte på iPhonen, og du skal ikke hente en 400MB fil, men blot en opdatering der fylder 40MB. Apple udgiver opdateringer meget hurtigere, og rette fejl indenfor få uger.

Holdbarhed

Apple finder en bedre løsning til iPhonens hardware og skærm, så vi ikke behøver at være nervøse for at ridse skærmen, eller smadre iPhonens fuldstændig ved at tabe den fra en halv meter på stuegulvet!



Fremtidens iPhone kan nok ikke flyve eller fortælle dig hvilken lottotal der bliver udtrukket, men den kommer til at være en hel mere i din hverdag, og den kommer til at overtage computeren mere og mere, og sidst men ikke mindst, så kommer den til at gøre os mere usociale!

Hvad tror du at fremtidens iPhone vil bringe?




Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>