En af de smarte nye funktioner der kom med iOS 5 og iCloud var “Fotostream”. Denne service går kort fortalt ud på, at hver gang du tager et billede med din iPhone, så uploades billedet til iCloud, og videre til din iPad eller Mac og PC.

På den måde slipper du for at skulle tilslutte iPhone til computeren, og overfører billederne manuelt til iPad, en anden iPhone eller computer bagefter.

Inden du går i gang med at opsætte din iPhone, iPad eller computer til iCloud Fotostream, så vil jeg lige pointere at det er på eget ansvar, hvis du af uforklarlige årsager mister nogle billeder. Jeg siger hermed ikke at der er nogen risiko forbundet ved at benytte Apples iCloud, men der kan måske opstå en misforståelse i opsætningen – så læs derfor denne guide nøje igennem inden du starter!

En anden vigtig detalje du bedes lægge mærke til er, at iCloud Fotostream kun synkronisere dine billeder fra Kamerarulle på iPhone når der er oprettet en forbindelse til et trådløst netværk. Så du skal ikke være nervøs for at din iPhone begynder at overfører billeder hver gang du tager et billede ude i byen eller f.eks på ferien. Kun i nærheden af en Wi-Fi forbindelse!

 

Sådan indstiller du iPhone og iPad til iCloud Fotostream

 

1. Sørg for at du har opdateret din iPhone/iPad med minimum iOS 5.0.

2. Åbn Indstillinger -> iCloud. Hvis du ikke har aktiveret iCloud, skal du logge ind med dit Apple ID

3. Aktiver herefter Fotostream.

(Med iOS 7 er det Indstillinger -> iCloud -> Fotos -> aktiver “Min fotostream”)

 

Fotostream-indstillinger-010913

 

Sådan indstiller du Mac computer til iCloud Fotostream

 

1. Det kræver at du har iPhoto 9.2 eller nyere installeret.

2. Vælg iPhoto i topmenuen og Indstillinger -> Fotostream -> og aktiver “Slå Fotostream til”. (Jeg vil anbefale dig at vælge alle 3 muligheder)

3.  Vælg Fotostream i venstre panel hvis du ønsker at se de billeder der er blevet overført automatisk.

 

 

 

Sådan indstiller du Windows computer til iCloud Fotostream

 

1. Du skal have Windows Vista eller 7 installeret, med minimum service pack 2.

2. Hent iCloud Control Panel for Windows her, og installerer det efterfølgende.

3. Åbn Windows Kontrol Panel -> Netværk og Internet -> iCloud.

 

 

4. I iCloud vinduet skal du sørge for at “Photo Stream” (Fotostream) er aktiveret. (Som standard vil alle dine nye billeder i Fotostream blive downloadet og gemt i “My Photo Stream” mappe under Billeder på computeren. Ønsker du at ændre denne placering, vælges “Options…”)

5. Afslut opsætningen ved at klikke på “Apply”.

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>