Flightradar24 Pro er genialt!

by admin 3

Flightradar24 Pro er en af de app der hører under kategorien med “wow”, hvis man altså interessere sig bare en lille smule for flyene på himlen! Flightradar24 Pro udnytter til fulde den indbyggede GPS og Gyroskop i iPhone, til at lokalisere flyene på radarbilledet eller visuelt på himlen. For at bruge Flightradar24 Pro behøver man ikke at forstå en masse tekniske betegnelser på flyene, da man meget hurtigt forstår konceptet med app’en, og hvordan man får mest ud af den.

Flightradar24 Pro er bygget op på en relativ enkelt måde i interfacet, med masser af funktioner og informationer under “hjelmen”. Efter man har indstillet nogle personlige indstillinger i menuen, så er man klar til at bruge app’en. På hovedsiden har man et oversigtkort ved den lokalitet man befinder sig, eller et verdenskort hvor man kan zoome ind og ud på et område – ligesom den normale Kort app. Man kan også benytte en “Go to” funktion, som gør det muligt at springe direkte til en verdensdel, land, eller by.

Man kan vælge at søge på et bestemt flyselskab, og derved kun se anmærkninger af fly fra et bestemt selskab på radarbilledet. Der kan indstilles et filter til visninger af bestemt flytyper, deres højde, om de er landet/eller i luften, og deres fart. Denne funktion skal selvfølgelig gøre det lettere at spotte nogle bestemte fly mellem de mange andre, som radaren viser på billedet.

 

Flightradar24-Pro-4

 

På oversigtskortet ser man som sagt en masse fly, som er anmærket som et lille gult fly. Det er med live-funktion så man ser flyene bevæge sig på kortet, og vælger man én af disse fly, så vises der følgende informationer: flynavn, flykode, hvor flyet er lettet fra, og hvor det skal lande. Det er ydermere muligt at se flyets højde og hastighed liv, hvilket lige giver den der “wow-effekt” ekstra point!

Når man har valgt et fly på radarbilledet, så kan man udover de førnævnte informationer også se flyets rute med en streg på kortet. Mange tror sikkert at et fly bare flyver i en lige rute, men mange fly har flere “knæk” på ruten, og nogle har ligefrem en omvej pga. den store trafik i luftrummet.

Flightradar24 Pro har en 3D funktion man kan bruge når et bestemt fly vises, og det skal illustrerer det billede som piloterne ser ud af deres frontrude på flyet. Det er en meget sjov feature, men ikke det der trækker app’en op.

En af de bedre og mere smarte funktioner med Flightradar24 Pro, er muligheden for at se oplysninger på et fly der passere på himlen gennem iPhone kameraet (Augmented reality view). Det vil sige at når du ser et fly på himlen, så kan du med iPhone kameraet fange det med informationer som: flynavn, flykode, højde, hastighed, hvor flyet er lettet fra, og hvor det skal lande.

Flightradar24 Pro koster 19 kroner i App Store, og jeg vil bestemt anbefale dig at hente det, hvis du gerne vil have en app der virkelig viser hvad en iPhone kan! Du kan selvfølgelig også bruge app’en til at imponere andre! Hent app’en her i App Store: Flightradar24 Pro

 

Screenshot

 

Flightradar24-Pro-1

Flightradar24-Pro-2

Flightradar24-Pro-3

 

 

Comments (3)

  1. er alle pengene værd..

  2. Den har jeg leget med i ca 1 år nu, dog efter opdatering er der kommet så man kan sidde ude i spidsen af flyveren og følge med i flyvningen over landet

  3. Er det live billeder man ser fra flyet?

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>