Få flest penge for din iPhone nu!

by admin 11

Det er “skuen uden ende” når man bliver iPhone fan, og bare skal have den nyeste model hvert år. Men for mange er det også en større investering, da en iPhone typisk koster mere end 5.000 kroner. Hvad gør man så hvis man ikke lige er i besiddelse af alt for mange penge? Man sælger selvfølgelig iPhone på en webside med brugtmarked, og håber på at få en fair pris.

Man kunne også vælge at sælge den til et familiemedlem, en ven eller en arbejdskollega, men det anbefaler jeg generelt ikke! Hvorfor ikke? Hvis der opstår problemer af en eller anden art, så er det lettere at løse problemet med en fremmed, end med en der er tæt på. Nogen bliver måske ligefrem uvenner, så hav det med i dine overvejelser når du sælger!

 

 

Hvad er en fair pris, og hvornår bør man sælge?

 

En fair pris kan være svær at definere, fordi den afhænger af flere parameter. Først og fremmest bliver prisen lavere hvis der er en del ridser på bagsiden, siderne og i værste tilfælde på fronten. Ydermere trækker en flækket skærm ekstrem ned i pris, og her kan det dårligt nok betale sig at få den repareret inden salg. En ny skærm koster ca. 1.000 kroner at få udskiftet.

Prisen afhænger selvfølgelig også af om det er en iPhone 3GS, iPhone 4 eller iPhone 4S. Prisen varierer også på størrelsen af den interne hukommelse: 8, 16, 32 eller 64GB. Så lad os prøve at kigge på regnestykket herunder.

Inden vi kigger på nogle priseksempler, så er det vigtigt at pointere din iPhone falder væsentlig i værdi efterhånden som vi kommer tættere på præsentationen og salget af den kommende iPhone! Det kommer til at bugne med brugte iPhone på alle de forskellige online-brugtmarkeder, og så er det altså køberen der vinder da prisen kan presses ned! Jeg vil derfor anbefale dig at sælge nu mens prisen er “god”, og så benytte en anden mobil indtil videre. Venter du, kan du let tabe 1.000 kroner yderligere.

Jeg vil anbefale at man sælger en iPhone enten på Den Blå Avis eller GulogGratis.

 

  • iPhone 3GS, 8GB hukommelse, pæn stand: 1200 – 1400 kroner
  • iPhone 3GS, 16GB hukommelse, pæn stand: 1500 – 1700 kroner
  • iPhone 3GS, 32GB hukommelse, pæn stand: 1900 – 2100 kroner
  • iPhone 4, 16GB hukommelse, pæn stand: 2300 – 2400 kroner
  • iPhone 4, 32GB hukommelse, pæn stand: 2600 – 2800 kroner
  • iPhone 4S, 16GB hukommelse, pæn stand: 3300 – 3500 kroner
  • iPhone 4S, 32GB hukommelse, pæn stand: 3800 – 4100 kroner
  • iPhone 4S, 64GB hukommelse, pæn stand: 4300 – 4600 kroner
(Ovenstående eksempler er ikke vejledende priser, og forudsætter at der medfølger original emballage, papirer og headphones)
 
 
 
 
 

Comments (11)

  1. Hhmmm…. Jeg syntes priserne virker lige i overkanten af hvad jeg finder realistisk :-/

    Jeg har selv en IPhone 4 16 GB og vil helt sikkert have den nye IPhone 5 hvis den kommer til at se fornuftig ud, jeg tror ikke jeg vil sælge min IPhone 4 da det jo altid rart at have en ekstra telefon men det kan da godt være man skal overveje det en ekstra gang hvis man virkelig kan få de priser for en relativt gammel telefon.

    2500 kr for 2 år gammel telefon…. Det lyder sgu da for vildt eller er det bare mig ???

  2. Apples produkter holder faktisk prisen ret godt – hvis bare at du har passet på din iPhone!? Prøv at tjekke priserne på Macbook, – de falder ikke så meget som andre bærbare.

  3. En mulighed er også at sælge sin telefon via smart drop, man får måske lidt mindre for den, men man slipper for besværet med dba brugere der siger ét i telefonen og noget andet når de står i døren.
    http://smartdrop.dk

  4. God ide med Smartdrop.dk 🙂

    Jeg var lige inde at søge for sjov og der blev jeg budt 1800 kr., det er ikke 2500 men som du siger så slipper man for kontakten med køberen og det tror jeg kan være fint nok 😉

    Ha’ en god søndag

  5. BEMÆRK! Jeg har justeret brugtpriserne.

  6. Sælger min iPhone 4 sort 16 gb fejler ikke noget men jeg har kun headset til ikke det andet

  7. Jeg solgte min 4S’er på http://phonetrade.dk – fik 850 kr. selvom glasset var fuldkommen knust!! 😀

  8. Jesper jeg for min til 250 kr på den hjemmeside du fik 850

  9. Hej hvor kan jeg sælge min Iphone til den her hjemmeside

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>