F1 Calendar 2013 – perfekt til Formel 1 fans!

by admin 0

Så starter endnu en Formel 1 sæson, og er du fan som jeg, så er det med at have en god iPhone applikation ved hånden, så man kan følge med i nyheder, stillingen og andre nyttige informationer omkring baner, team og kørerne.

Med F1 Calendar 2013 er man godt rustet, da applikationen indeholder alle de informationer som man har brug for. På forsiden finder man informationer om næste løb med dato og tidspunkter for træning, kvalifikation og racerløbet. Der er også en information omkring sidste løb, og hvilke Formel 1 kører der fik 1, 2 og 3. pladsen.

På næste faneblad finder man alle datoer med tidspunkter for racerløbene, og individuelle tidspunkter for hvert racerløb (træning, kvalifikation og racerløbet). Her kan man også vælge at se en bane på et kort, enten som Map, Satellite eller Hybrid visning. Applikationen har en smart funktion ved disse kortvisninger, så man bare trykker på en knap for automatisk at zoome ind på banen.

 

 

Ydermere kan F1 Calendar 2013 selvfølgelig også vise den samlet stilling for sæsonen, og individulle point for kørerne, løb vundet, podieplaceringer, top 10 og startpositioner. Under “News” finder man løbende dugfriske nyheder fra Formel 1.

En af de mere smarte og meget nyttige funktioner med F1 Calendar 2013, er muligheden for at overføre alle løb til iPhone kalenderen! Her har man mulighed for at vælge om det skal gælde træningen, kvalifikation og racerløbet (det er muligt at vælge flere). Man kan samme sted også definere hvornår man ønsker at blive påmindet: ingen, 5, 15, 30 minutter, 1 time, 2 timer, eller en dag før.

Indholdet i applikationen stopper ikke her, for man kan se informationer på alle kører, teams, baner, og betydningen af de forskellige flag der benyttes i løbet, og reglerne for 2013.

F1 Calendar 2013 kan bruges både med iPhone og iPad, og koster 13 kroner – men er alle pengene værd! Hent applikationen i App Store ved at klikke på knappen herunder.

F1™ Calendar 2013 - Nikolai Sahattchiev

 

Screenshot

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>