Her er Samsung Galaxy S10 – tid til Android?

by Casper Christiansen 0

Det er den tid på året, hvor Samsung trofast lancerer sin seneste serie af topmodeller, og naturligvis er 2019 ingen undtagelse. Det ville da også være noget af en forglemmelse, når Samsung kan holde 10-års jubilæum med Galaxy-serien. Her er hvad den nye produktserie indeholder.

Fire modeller

Samsung har, ligesom Apple, for længst fundet ud af at der skal mere end et produkt til i en ny lancering, hvis man vil have mulighed for at ramme et større segment. Men hvor der hidtil har været to nye telefoner i pakken, er der denne gang 4 modeller, nemlig Samsung Fold og Samsung Galaxy S10, Galaxy S10e, Galaxy S10+.

S10e er det, man kan kalde for discountudgaven, mens S10 og den større S10+ har lidt større muskler at spille med. Man skal dog ikke underkende S10e med det samme, for med en fornuftig processor, dobbeltkamera, hurtig og trådløs opladning, samt det at Samsung altid leverer gode skærme, kan man sagtens nøjes med den billigere udgave. Hvis man ellers er villig til at tage springet fra iOS til Android.

Telefonernes størrelser

Samsung har formået at få skærmen til at dække ret meget af selve telefonen, dog med et enkelt hul, i stedet for en notch, til frontkamera. Skærmstørrelserne giver derfor en god identifikation af, hvor store de nye telefoner er. S10e kommer med en flad (!) 5,8” Super AMOLED-skærm. S10 har en buet 6,1” Super AMOLED, og på den største model, S10+, sidder der en 6,4” buet Super AMOLED-skærm. Det, at Samsung leverer en flad skærm går lidt imod de seneste generationer af S-modeller, der siden S8 kun er kommet i buet udgave. Der er dog stadig et stort marked for dem, der bedst kan lide flade skærme, og her kan Samsung have ramt rigtigt med S10e.

Kameraerne

De tre modeller adskiller sig en smule ift. kameraerne. Fælles for dem alle, er at de hver især er udstyret med et 10MP frontkamera med Dual Pixel og Auto Focus, et 12MP bagpå med Dual Pixel, Auto Focus og Dual Aperture (F1.5/F2.4), samt et 16MP ultra-wide kamera. Med S10 og S10+ får man yderligere et 12MP zoomkamera bagpå. S10+ får på fronten derudover et 8MP ultra-wide kamera.

Hvorfor skulle jeg skifte til Android?

Vi hos iPhonecafe vil selvfølgelig godt have at du bliver lidt længere og besøger os igen. Det ses dog at man i ny og næ har lyst til at prøve noget nyt, hvilket naturligvis står en frit for.

En af de ting, man får med den nye Galaxy-telefon, er en god skærm, dobbeltkamera (Galaxy S10e) eller triple camera (S10 og S10+). Den endelige pris kender vi ikke endnu, men kigger vi på lanceringsprisen for S9, vil S10 formentlig ligge i omegnen af 7.000 kr. Man kan også se frem til en telefon, som bare virker med det samme – og selvom det er en af de ting, fans af Apple plejer at have imod Android, så er styresystemet kommet rigtig langt med brugeroplevelsen.

Til gengæld må man finde sig i at Samsung, historisk set, har været noget langsomme med opdateringer af Android på deres smartphones. Der kan Apple stadig prale af at være bedst i klassen.

Kan man leve med langsomme opgraderinger, må Samsung siges at være kommet med en rigtig spændende serie, som nok skal byde konkurrenterne godt og grundigt op til dans.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>