EarSet 3i headset fra Bang & Olufsen

by admin 2

Selvom dette headset her ikke hører til den billigste række af tilbehør til din iPhone, så kender de fleste godt B&O’s design der også harmonere med lyden!

EarSet 3i er et kablet stereo-headset med indbygget mikrofon og et 4-polet minijack kabel, der foruden at levere en fejlfri lyd fra din iPhone eller iPod, så kan sættet justeres så det passer til ethvert øre.

Lydkvalitet er en af Bang & Olufsens kernekompetencer, hvilket tydeligt afspejles i selv deres mindste produkter, såsom EarSet 3i. De dynamiske fuldtone højttalere, som er monteret på teleskopstænger, er konstrueret efter et åben højttaler-princippet, hvilket gør at du kan høre det meste fra dine omgivelser , afhængigt af lyden. På den måde kan du lade dig omslutte af lyden uden at forstyrre dine omgivelser eller undgå at blive afskåret fra dem.

EarSet 3i er udviklet med de nyeste iPhone- og iPod modeller i tankerne og er derfor udstyret med en lang række smarte funktioner, herunder håndfri betjening. Brug f.eks. kontrolknappen med den integrerede mikrofon til at starte eller afslutte et opkald, gå til næste musiknummer eller afspille en video med bare et enkelt klik. Nemmere bliver det ikke!

 

 

Det høje signalstøjforhold gør, at den irriterende støj der forekommer i mange digitale musikafspillere, næsten er helt væk. Tilbage er kun hver eneste detalje i din musik. Eftersom lydkvaliteten bliver påvirket af, hvordan headsættet sidder i ørerne, har de vedlagt nogle små skumgummihætter, som gør øretelefonerne endnu mere behagelige og kompenserer for det lydtab, der kan opstå hvis øret er lidt større end hovedtelefonen.

EarSet 3i giver dig en både behagelig og præcis lydoplevelse, da det passer omkring øret ligesom stellet på et par briller. Det er nemt at justere efter formen på dit øre, og uanset hvor meget du bevæger dig, bliver EarSet 3i siddende, så du kun oplever den perfekte private lyd.

EarSet 3i er fremstillet af de fineste materialer, som giver dig optimal komfort og gør headsættet robust. De gennemgående materialer er børstet aluminium og en særlig soft touch-gummibelægning. Disse materialer er ridsefaste og meget holdbare, og samtidig udstråler de kvalitet, komfort og nutidigt design. Hver øretelefon vejer kun 8 gram og forstyrrer derfor ikke det mindste, mens du bladrer gennem din musiksamling, ringer til venner og familie eller nyder den fantastiske lyd.

Alt i alt et kvalitets-headset for den kræsen bruger og lyd-entusiast. Prisen er kr. 1.495,00 i skrivende stund, og headsættet kan købes i det fleste B&O forretninger rundt omkring i Danmark.

 

Comments (2)

  1. Jeg ved godt at det ikke er pænt at skrive dette. Men den artikkel giver temmelig meget udtryk for, at du har fået et sæt gratis, for at skrive en ovenud rosende artikel!

    Nu ligger det sådan, at jeg faktisk har prøvet nævnte høre telefoner, og jeg var absolut ikke tilfreds til prisen! Men man lytter jo heller ikke ens.

    Venligst
    Dan Henriksen

  2. Hej Dan,

    Skønt at få lidt konstruktiv input på dette headset, men jeg har “desværre” ikke modtaget et sæt fra B&O, så derfor er de ikke blevet testet personligt.

    Artiklen henviser til udtalelser fra andre test og fra B&O’s egen webside.

    🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>