Hver gang Apple frigiver en større iOS version, eller for den skyld alle opdateringer, så er der en masse ballade omkring en dårlig levetid på batteriet. Man behøver ikke at være et teknisk geni for at vide, at når tingene fungerer lige før en opdatering, så kan det ikke være en hardwarefejl – hvis det går “ned af bakke” med den nye version!

Jeg har selv rodet så meget med computersystemer og iOS i en del år, at jeg efterhånden godt ved hvor jeg skal ind under huden på systemet, for at få optimeret nogle indstillinger. Det er ikke en garanti at det virker fantatisk for alle, men i mange tilfælde har jeg kunne registrere en væsentlig forskel i levetiden på batteriet.

Batteri-170114

I den anledning har jeg dykket ned under iOS 8 indstillinger, og fundet en række funktioner som man i de fleste tilfælde godt kan slå fra. Da det er meget forskelligt hvordan vi bruger en iPhone (eller iPad), så skal du naturligvis selv vurdere om du kan undvære Bluetooth i din hverdag. Lige med hensyn til Bluetooth, så kan det i øvrigt aktiveres og deaktiveres direkte fra Kontrolcenter.

Sådan optimerer du iOS 8!

 

Bluetooth:

Hvis ikke at du benytter Bluetooth i hverdagen, så vil jeg anbefale dig at deaktivere det under iOS Indstillinger -> Bluetooth -> deaktiver.

Bluetooth

 

Meddelelsescenter:

Du har sikkert bemærket, at de fleste gange du installerer en ny app, så spørger den om der må sendes meddelelser til dig? Det kan være praktisk hvis du følger meget med i hvad der sker på Facebook, men det kan være ligegyldigt i andre tilfælde. Problemet er, at mange gange tillader man bare en app adgang til Meddelelsescenter, og så tænkes der ikke mere over det.

Jeg vil anbefale dig at gennemgå listen over alle de apps som bruger dit Meddelelsescenter, og det gør du ved at åbne iOS Indstillinger -> Meddelelser -> vælge de apps på listen som du ikke ønsker meddelelser fra, og deaktivere dem. Du skal bare deaktivere “Til meddelelser”, så stopper den pågældende app med at bringe meddelelser i Meddelelsescenter!

Meddelelsescenter 

Siri

Jeg vil ikke komme med en længere salgstale her, for de fleste ved godt at Siri assistenten ikke er kommet på dansk sprog endnu. Så det er vel også de færreste der bruger funktionen, men skulle man “for sjov” have aktiveret Siri, så vil jeg anbefale at slå funktionen fra. Det er dog lidt uvis hvor meget batteri man egentlig spare på det, men “lidt har også ret”.

Du deaktivere Siri under iOS Indstillinger -> Generelt -> Siri.

Siri 

Spotlight

iOS har indbygget en smart søgefunktion der hedder “Spotlight”, og man får adgang til den ved at trække ned midt på skærmen. Her kan man praktisk talt søge på alt, og det er f.eks meget hurtigere at finde en kontaktperson, mail, beskeder osv, end ved at kigge efter det manuelt.

Der er bare lige det “men”, at Spotlight har aktiveret alle søgemuligheder fra start, hvilket gør at funktionen søger efter alt der vedrører det ord eller den sætning man søger på. I længden dræner det på batteriet, så det kan være en ide at definere hvilke søgeresultater man ønsker.

Åbn iOS Indstillinger -> Generelt -> Spotlight, og fjern markeringen ud fra de områder som du ikke ønsker Spotlight skal søge på.

Spotlight 

Handoff

Med “Handoff” kan man starte en besked, mail, dokument osv. på en enhed, og færdiggøre det på en anden. Det er super smart, – hvis man har mere end en iOS enhed i hjemmet, eller en Mac computer der skal kører med Yosemite OSX, når Apple frigiver det i løbet af efteråret.

Men bruger man ikke funktionen, så vil Handoff konstant synkronisere dine opgaver med iCloud, og det dræner på batteriet. Du kan deaktivere Handoff under iOS Indstillinger -> Generelt -> Handoff & foreslåede apps, og deaktiver “Handoff”.

Handoff

 

Foreslåede apps

Endnu en smart funktion, som Apple har introduceret med iOS 8, men bruger man det ikke rigtig til noget, så tærer det på batteriet! Funktionen gør det lettere for brugeren, at finde frem til apps via den lokalitet man befinder sig på, men det er ikke de bedste resultater der dukker op med den funktion …! Funktionen kan også anbefale andre apps ud fra de apps som man allerede har installeret.

Hvis du ikke ønsker at bruge funktionen, så kan den deaktiveres under iOS Indstillinger -> Generelt -> Handoff & foreslåede apps -> deaktiver “Mine apps” og “App Store”.

App-Store

 

Opdater apps i baggrunden

Mange tænker ikke lige over, at mange apps opdaterer data og indhold i baggrunden, selv om app’en ikke er åben! Listen kan hurtig blive lang, – hvis man har en del apps installeret som mig.

Jeg vil derfor anbefale dig at gennemgå listen over de apps som bruger opdatering i baggrunden, og det gør man ved at åbne iOS Indstillinger -> Generelt -> Opdater apps i baggrunden, og fravælg de apps du ikke mener har brug for at opdatere automatisk i baggrunden.

Opdatering-af-apps

 

Skærm og lysstyrke

Mange mener, at det ikke har den store betydning om “automatiske justering af lysstyrke” på skærmen tærer på batteriet. Jeg er af stik modsatte overbevisning, og vil derfor anbefale dig at deaktivere denne funktion under iOS Indstillinger -> Skærm og lysstyrke, og deaktivere “Automatisk lysstyrke.

Funktionen gør at skærmen tilpasser sig når du bevæger dig udenfor i sollys, eller om aften når det bliver mørkt. Min erfaring siger, at en manuel indstilling på ca. 50-60% er fint i de fleste situationer.

Automatisk-lysstyrke 

Vibrer ved opkald

Noget af det første jeg gør, når jeg sætter en ny iPhone op, er at deaktivere funktionen “Vibrer ved opkald”. Det er ganske smart når iPhone er sat på lydløs, men hvis man modtager en del opkald hver dag, så bruger vibratoren en del batteri!

Man kan deaktivere funktionen under iOS Indstillinger -> Lyde -> deaktiver “Vibrer ved opkald. (Arbejder med i et område med meget støj, så kan det være en ret praktisk med vibration under indkommende opkald!)

Vibrer-ved-opkald 

Diagnostik og brug

Apple har integreret en funktion under de nyere iOS versioner, der gør at de kan modtage data omkring brugerens enhed. Man får muligheden for at sige nej tak til denne funktion under en ny installation af iOS 8, men husk på – at din enhed sender data til Apple hver eneste dag, hvis du har givet dem tilladelse!

Hvis du ikke ønsker at Apple skal kunne modtage data hver dag fra din enhed, så slå det fra under iOS Indstillinger – Anonymitet -> og vælg “Send ikke”.

Diagnostik-og-brug

 

Hyppige lokaliteter

Hvis denne funktioner er aktiveret, tillader du din iPhone at huske steder som du hyppigt besøger, for at give dig nyttige lokalitetsbaserede oplysninger. Hvis du ikke ønsker at benytte funktionen, så kan den deaktiveres under iOS Indstillinger -> Anonymitet -> Lokalitetstjenester -> Systemtjenester -> Hyppige lokaliteter -> og her deaktiveres funktionen.

Hyppige-lokaliteter

 

Produktforbedring

Apple ønsker at vise dig hvad der er populært i nærheden, og hvilken trafiksituationer der kan være. Problemet er bare lige det, at det måske fungerer rigtig godt i USA, men her i Danmark har jeg endnu ikke set det funktionelle i denne feature!?

Hvis du som jeg heller ikke har brug for funktionerne under dette menupunkt, så kan de deaktiveres ved at åbne iOS Indstillinger -> Anonymitet -> Lokalitetstjenester -> Systemtjenester -> Produktforbedring -> og deaktiver “Populært i nærheden” og “Trafik”.

 Produktforbedring

Automatiske overførsler

Der kommer løbende opdateringer til alle de apps man har installeret på enheden, og de bliver tilgængelig for manuel opdatering i App Store, – hvis man ikke har aktiveret “Opdateringer” under Automatiske overførsler.

Der kan være to grunde til at man selv ønsker at styre hvilke apps der skal opdateres, og den ene grund er batteriet, og den anden kan være på grund at størrelsen der skal hentes ned! Selvom du henter en opdatering på 300MB over WiFi, så bruger din enhed batteri på at hente det ned.

Du kan deaktivere automatiske opdateringer fra App Store ved at åbne iOS Indstillinger -> iTunes & App Store, og fravælge “Opdateringer” under menupunktet AUTOMATISKE OVERFØRSLER.

Automatiske-app-store

 

Hent nye data

Det smarte med Apples “PUSH” funktion er, at enheden selv henter nye mails ned hver kvarter, halve time, hver time, eller manuelt hvis man ønsker det. Personligt har jeg sat funktionen til at hente nye mails hver kvarter, da jeg er afhængig af at kunne modtage mails hurtigt – uden selv at skulle tjekke løbende i Mail app’en.

Men hver gang enheden skal hente data ned i form at nye mails, eller bare for at tjekke om der ligger nogle på serveren, så bruges der rimelig meget batteri, og specielt hvis man som jeg har flere konti sat op!

Du kan selv håndterer hvor ofte PUSH skal kigge efter nye mails, eller om du ønsker at opdatere Mail app’en manuelt løbende. Den sidste mulighed bruger ikke meget batteri, hvis du f.eks kun tjekker mail et par gange om dagen!

Åbn iOS Indstillinger -> E-mail, kontakter, kalendere -> Hent nye data -> og under menupunktet HENT, skal du vælge mellem følgende: Hvert kvarter, Hver halve time, Hver time, eller Manuelt. 

Push-mail 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>