Aviary – super billedbehandling til iPhone

by admin 1

I takt med at iPhone bliver bedre og bedre til at optage nogle flotte fotos, så stiger kravet naturligvis også til den efterfølgende fotoredigering “on-the-fly“. En iPhone erstatter godt nok hverken et godt digitalkamera eller en computer til redigeringsopgaver, men til langt de fleste situationer er det helt fint.

På farten er det fantastisk at kunne tage et foto, og redigere det bagefter så det ser professionelt/fancy ud…lige klar til at dele med andre på Facebook, Twitter, Instagram m.fl. Men desværre indeholder Apples kamera applikation ikke specielt mange muligheder, og derfor må man en tur i App Store efter en applikation til det formål.

I App Store findes der rigtig mange gode foto-applikationer, og jeg vil nødig kun pege på én som den eneste ene, for der er mange muligheder! Men der er nogle applikationer der lige stikker ud af mængden, og Aviary er en af dem.

 

 

Lad mig starte med det negative og få det overstået, selvom det ikke er funktionerne og brugervenligheden der trækker ned. Aviary er “gratis”, lige indtil man begynder at tilkøbe forskellige filtre og skabeloner…så løber applikationen lige pludselig op i 7, 14, 21, 28, 25, 32 kroner. Men lad mig også lige introducere dig for den positive del ved applikationen: det er alle pengene værd!

Aviary består af flere redigeringsmuligheder, herunder:

  • Enhance: Auto, Night, Backlit, Balance
  • Effects: Free, Grunge (købe), Nostagia (købe), Viewfinder (købe)
  • Stickers: Original, Mustache (købe), Animal (købe), Halloween (købe), Football (købe)
  • Orientation: Rotate left/right, Flip up/down eller vandret
  • Crop: Custom, Original, Square, 2 x 3, 3 x 4, 4 x 6, 5 x 7
  • Brightness, Contrast, Satuation, Sharpness
  • Drav, Text
  • Whiten, Blemish, Meme

Man kan tage et foto direkte i applikationen, eller vælge et fra Apples “Fotos” albums. Som førnævnt kan man dele fotos med andre via e-mail, Facebook, Twitter, Flickr, Tumblr, og Aviary kan også åbne et foto i en anden kompatible applikation (i mit tilfælde er det PhotoForge2, Instagram, iPhoto, FTPOnTheGo, Dropbox, PhotoStudio og Camera+).

Desværre er det for omfattende at beskrive og anmelde hvert af de mange spændende filtre og funktioner som Aviary indeholder,…når man har købt nogle ekstra. Kvaliteten på resultaterne er rigtig flotte og ser bestemt professionel ud! Men inden du bruger en masse penge på filtre og skabeloner, så tjek Aviary ud i den gratis version – det er rigeligt til at se om den er noget for dig og dit behov.

Applikationen er optimeret til iOS 6 og en iPhone 5, så man kan udnytte skærmens højde.

Photo Editor by Aviary - Aviary

 

Screenshot

 

 

 

 

 

Comments (1)

  1. Kan den også køre på 4-4’s

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>