Apple udskifter dårlige batterier på iPhone 5
by 27. August 2014 19:094

Apple har oprettet et nyt “program”, hvor brugere med en iPhone 5 kan få udskiftet batteriet uden beregning, hvis det er dårligt. Det skal dog være en iPhone 5 der er blevet købt i perioden mellem september 2012, og januar 2013!
Hvis du har problemer med din iPhone 5, hvor levetiden på batteriet f.eks er rigtig dårligt, så kan du tjekke om du er omfattet af denne gratis service på Apples webside, ved at indtaste din iPhones serienummer.
Ombytningen af iPhone 5 batteri starter fra den 29. august, hvilket er lige om lidt. Jeg vil anbefale dig at benytte dette tilbud fra Apple, hvis du på nogen måder har problemer med batteriet!
Du skal blot tjekke din iPhones serienummer, og er du omfattet denne ombytning, så kan du kontakte en af de værksteder som Apple samarbejder med. Du kan søge efter sådan et på Google …
Sådan finder du serienummeret
Vælg Indstillinger -> Generelt -> Om, for at få vist serienummeret, IMEI/MEID, og ICCID.
Mads Krog 27. August 2014 at 21:23
Hvor findes der et autoriseret Apple-værksted i danmark……det er vel kun disse værksteder der må udskifte ting i en iPhone der er garanti på.
Mads Krog 27. August 2014 at 21:26
Har ellers Googlet det, men det er svært at finde ud af hvem de liiiiiige samarbejder med.
Mahmoud E.M. 27. August 2014 at 21:43
Du kan se alle dem nær dig her 🙂
https://ssl.apple.com/dk/support/iphone5-battery/locate/
Mads Krog 28. August 2014 at 08:10
Tak Mahmoud…men ingen af dem i nærheden af mig kan udskifte et batteri til kr.79,- i en iPhone, de skal alle sende enheden til et værksted et eller andet sted, så det vil for det første sige at du skal nulstille og fjerne din enhed fra “fin min iPhone” og for det andet, aflevere den i forretningen, vente på den i x tid, hvorefter du så kan stille dig op i køen af dem som har gjort det samme. Mit råd er, lad være med at få udskiftet dit batteri i din iPhone hvis det ikke er STRENGT nødvendigt.