Apple gør sig klar til WWDC 2012

by admin 0

Apples team knokler i disse dage for at få gjort klart til det store årlige brag af et software show, nemlig WWDC 2012. Som jeg tidligere har skrevet, så kommer WWDC 2012 til at omhandle det kommende Mountain Lion OS X, som forventes at kunne købes i løbet af sommeren.

Det er måske ikke så interessant hvis man har en iPhone eller iPad, men ingen Mac computer. Men jeg er ret sikker på at Apple også løfter sløret for den kommende iOS 6, som forventes at blive en større opdatering af iOS 5, som vi så det med iOS 4 til 5. Om Apple frigiver iOS 6 med det samme eller til efteråret, får vi sikkert også vished om på WWDC 2012.

Her på iPhoneCafe.dk skal jeg nok gøre mit bedste for at viderebringe de hotte nyheder, når de bliver tilgængelig (måske direkte på Twitter). WWDC 2012 starter mandag den 11. juni og slutter fredag den 15. juni. Nyheder som Mountain Lion og iOS 6 bliver helt sikkert præsenteret allerede om mandagen. Da showet starter mandag formiddag lokal tid i San Francisco, så forventer jeg at kunne bringe de første nyheder efter kl. 20.00 dansk tid. (måske før?)

Det store banner som Apple er ved at sætte op, står der: “Where great ideas go on to do great things”.

 

 

 

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>