Annullere et køb på App Store

by Jan A. 1

Jeg købte en app på App Store, og efter at have prøvet den mente jeg at den var stort set ubrugelig, og at det var penge ud af vinduet. Men så kom jeg i tanke om at Apple har indført 14. dages returret, og jeg så kunne få mine penge tilbage.

Jeg fandt en guide der fortalte hvordan man gør via iTunes, men da iTunes og mig ikke er perlevenner så tænkte jeg, at der må være andre muligheder – og det er der heldigvis. Via denne side reportaproblem.apple.com kan du blandt andet annullerer dit køb.

På første side kommer du til en login side, hvor du logger ind med dit Apple ID, og på den næste side kommer du til en liste med de apps som du har hentet og købt. Der er ud for hver app en knap der hedder “rapporter”, og der er så flere valgmuligheder, og en af dem er at annullere købet.

App-Store-retur

Der vil gå en lille uges tid før du får pengene tilbage på din bankkonto. App’en slettes ikke automatisk på enheden, så du kan i og for sig beholde den, men kan selvfølgelig ikke opdatere den efterfølgende! Jeg har valgt at slette den app jeg havde købt, da jeg syntes den var ubrugelig.

I EU lovgivningen står der at man har 14. dages fortrydelstret, og kan derfor få pengene tilbage ved online køb. Men da en app (eller sang) kan bruges med det samme, siger reglerne at når først varen er downloadet, så fortfalder fortrydelsesretten. Men da de apps man køber i App Store begynder at downloade med det samme, så har Apple valgt at man godt kan fortryde alligevel.

Hvis der er nogle kunder der udnytter at få penge tilbage på deres køb, så vil Apple stramme op og oplyse kunden at fortrydelsesretten bortfalder, så snart app’en er begyndt at downloade, så lad være med at udnytte systemet … 🙂

App-Store

Comments (1)

  1. Hvis man køber en app over iTunes gavekort, vil de så blive sat tilbage derpå?

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>