Anmeldelse: i-FlashDrive hukommelse til iPhone og iPad

by admin 2

Hvad siger du til at gå rundt med en iPhone eller iPad med op til 96 GB hukommelse tilgængeligt? Det kan du med det smarte lille iFlashDrive, som fåes med 8, 16 eller 32 GB hukommelse.

Producenten PhotoFast har udviklet dette smart USB-hukommelsesdrev specielt til iPhone og iPad, og de har også udviklet en iOS applikation som kan håndtere filerne. iFlashDrive består af en USB- og iPhone/iPad tilslutning, og den indbygget hukommelse. Kortet kan læse følgende formater:

 

 

Dette betyder i praksis, at man kan medbringe væsentlig flere dokumenter, film, billeder og musik overalt, og det hele foregår bare ved at tilslutte iFlashDrive til computeren via Stifinder (Windows) eller Finder (Mac), og overføre de filer man har brug for. Når filerne ligger på det lille drev, så kan man åbne iFlashDrive applikationen på iOS enheden, og derfra åbne og håndtere filerne.

Jeg lavede en test hvor der skulle overføres ca. 600 billeder (67 MB) fra min Macbook Pro til drevet, og det gik ikke så hurtigt som jeg havde forventet. Overførelsen skete med 2 MB i sekundet, hvilket er ca. 30-35 sekunder for at overføre 67 MB data…lige i overkanten hvis der skal overføres 5 GB billeder eller lignende! Det samme gælder når man tilslutter drevet til iPhone eller iPad og åbner iFlashDrive applikationen. Her bruger drevet også en del tid på at “indlæse” data.

Jeg lavede endnu en test hvor jeg overførte de 600 billeder fra drevet til min iPhone 4, hvilket var en hovedpine! Først skulle de 600 billeder overføres, og det tog vel 10 minutter! Efter overførelsen skulle applikationen lave en “liste” over alle de nye filer…hvilket tog yderligere 4-5 minutter. Igen ledes mine tanker til en overførsel på f.eks 5 GB!…

 

 

Jeg har desværre mere…dårlig kritik til drevet! Jeg havde oprettet en mappe der hedder “Test-billeder” da jeg overførte billederne fra computeren, og hver gang man forlader denne mappe på drevet (når det er tilsluttet til iPhone), så skal alle filer lige indlæses når man igen åbner mappen. Det holder ikke! Der er heller ingen visuel oversigt over billeder, så med mindre man ved nøjagtig hvad det pågældende billede hedder, så er det som at lede efter en “nål i en høstak” hvis der er mange billeder, som i mit tilfælde.

Man har følgende editeringsmuligheder: vælg alle, eller indiviuelle filer. Disse filer kan så slettes, flyttes eller kopieres. Vælger man en fil, så får man mulighed for at åbne det i en iOS applikation der kan håndtere det pågældende fil-format, eller det kan printes ud. Et billede kan også gemmes direkte til Kamerarulle. Hvis man ønsker det kan der oprettes nye mapper, og her kan filerne flyttes rundt.

 

 

Hvis man ser borte fra den relativ langsomme overførsel, og det at filerne skal indlæses igen når en mappe åbnes på ny, så er konceptet stadig ganske fint! Forstået på den måde, at hvis man er på en ferie og har taget en masse billeder med iPhone, så er det let at tilslutte det lille drev, oprette en mappe med begivenhed, og derefter overfører alle de nye billeder til drevet fra Kamerarulle. Når filerne er overført, så kan man slette de billeder der ligger i Kamerarulle, og på den måde frigive hukommelse på iPhone. Drevet har en rød/blå diode som blinker ved aktivitet, så man kan se om drevet er igang med en overførsel eller om det er færdig.

Men iFlashDrive er ikke kun et lille hukommelsesdrev, det er mere! Man får også muligheden for at håndtere filer på Dropbox, hvilket betyder at man kan flytte filer frem og tilbage mellem iPhone, iFlashDrive og Dropbox. En anden smart funktion er muligheden for at lave en backup eller gendannelse af kontakter via iFlashDrive. Man kan også vælge eksportere kontaktpersoner som en vCard fil.

 

Konklusion

Som tidligere nævnt, hvis man ser borte fra den meget langsomme overførelseshastighed mellem drevet og computeren eller iOS enheden, så er ideen helt fint! Producenten skriver at drevet er i stand til at overfører med 10 MB/s fra computeren, og kun 100 KB/s til og fra iOS enheden. Dette skyldtes Apples “transfer protocol”. Men igen, hvis man skal overfører store mængder data til- og fra drevet, så falder konceptet altså til jorden med mindre man har masser af tid!

Designet er flot og drevet fylder næsten ingenting, så man kan let have det med i lommen.

 

Hvor kan man købe det?

Du kan købe det hos Mobilityshop som sælger det for 699,00 for et 8 GB drev, 849,00 for 16 GB, og 1.099,00 for 32 GB.

 

 

 

 

Comments (2)

  1. Wow det lyder fedt! Har en Iphone 4 med 16 GB og en iPad med 16 GB, og det er dumt jeg ikke har købt med 32 eller 64 GB når jeg faktisk bruger så meget plads… Så jeg skal have anskaffet mig sådan en 🙂

    Kan man kun få dem over det der Mobilityshop eller kan man også få dem i eksp. Fona? Og hvad hedder den der App til fildrevet? 🙂

  2. Ups, du har lavet et link til app’en 😀

Leave a Reply

Your email address will not be published.

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>